...tilbage
Søndag den 4. april 2004 :
Tænk sig, det var 10 dage siden, at Kragerne kom! Men når man er i godt selskab, flyver tiden jo afsted. Vi nåede lige en kop kaffe i solen, inden vi skulle give et "på gensyn kram" til hinanden.
Tusind tak, fordi I tog jer tid og råd til at tage ned at besøge os! Vi har nydt jeres selskab alle sammen. Endvidere en stor tak for de ristede løg, læsestof, lagkage, boller, gaver o.m.a. samt det I bragte med fra Danmark fra mormor og Basse.
Det var pludselig så underligt tomt og stille! Men inden længe var vi nød til at gå i gang med forberedelserne til Tina og Peters kobberbryllup, som jo var…….hjælp i morgen!
Mutter var ikke rigtig på mærkerne - hoste, forpustet, træt, ingen appetit og småfeber - kendte symptomerne alt for godt - lungebetændelse. I gang med penicillinen - skal være frisk til i morgen.
Eftermiddagen brugte mutter på langs, mens farmand samlede blomster og grønt til æresport til Tina og Peter. Camilla, Line, Tinas familie, 2 hold af deres venner, Jonna, Bjarne, Robert, Anita og familien fri1aar var samlet hos Jonna og Bjarne. Vi klippede, klistrede, bandt, snoede og stak os i fingrene. Men hvem var nu det, der gik der på vejen og galede? Gæt selv!!! Ja, selvfølgelig! Det var lige Tina, der skulle have sine børn hjem i bad. Hallo! Nej, det var en Tina, der lige skulle have stillet sin nysgerrighed. Hendes største problem, var at finde en undskyldning for at komme ned og tage kommandoen - det lykkedes hende dog ikke, den stakkel (hi-hi). Til sidst havde vi fået lavet 2 æresporte - en til deres hjem samt en til den restaurant, hvor vi skulle spise om aftenen. Men de skulle jo også sættes op. Men familien kendte jo heldigvis Tina godt. Så de startede med at tape alle vinduerne til med sorte sække, så der var ingen mulighed for at følge med i det, der forgik uden for. Ved fælles hjælp og samarbejde var det hele sat op og klar, da klokken var ca. 23.30. Vi sluttede af med at skåle i Bedstes anis-dram og ønske god nat til Peter og Tina.
