...tilbage
Tirsdag den 13. april 2004 :
Mens vi andre vågnede til en strålende sol, kneb farmand øjnene sammen efter en lang nat sammen med "Ulrik". Han havde nær kaldt på "ham" igen, da han skulle tømme toiletspanden!
Mikkel og farmand brugte en del tid på at lære de nye programmer at kende, som farmand havde fået af Erik − TAK til Erik for det nye legetøj til Mikkel og farmand.
Det gode vejr fortsatte efter frokosten, så badetøjet blev fundet frem og vi gik en tur til pølen. Mikkel valgte dog gå en tur på internetcaféen i stedet. Pigerne startede med at hoppe i pølen og svømme rundt i det (is-)kolde vand. Efter et kvarters tid kom de tænderklaprende op og helt blå om læberne. Så var det jo skønt at smide sig på farmands mave, der var blevet gennemvarmet af solen.
Da vi kom hjem, gik pigerne straks om bord i legokassen, mutter skrev mail og farmand gik i gang med aftensmaden.
Først på aftenen skulle farmand ud at gå med Sussi. Da der var gået over en time, havde vi stadig ikke set skyggen af dem. Hmmm……mon Sussi var sluppet løs?! Farmand kom tomhændet hjem. Da han og Sussi gik tur ved stranden, kom hun hver gang han kaldte − vel og mærket mens hun havde snor på. Så han syntes lige hun skulle prøve at løbe rundt uden snor. Den frihed lod Sussi ikke gå fra sig, så hun løb rundt, men ville ikke komme nærmere end en meter fra farmand. Så han måtte gå hjem uden hund. Børnene kiggede meget bebrejdende på farmand og skældte ham huden fuld. Efter noget tid gik farmand og mutter tilbage til stranden for at finde Sussi.
Vi kaldte på hende og straks kom hun løbende os i møde med en logrende hale. Men hun ville stadig ikke tættere på os, end hun kunne smutte væk, hvis vi forsøgte at fange hende − selv ikke de lækreste pølser kunne lokke hende i hænderne på os. Efter en lille times tid blev vi enige om at gå hjem. Og hvem fulgte efter? − Sussi. Sådan gik vi i gåsegang hele vejen hjem til campingpladsen. Da vi var kommet et stykke ind på pladsen, smuttede hun ind af en sidevej, men vi besluttede os for at gå hjem til camperen. Efter 5 min. kom Sussi også. Vi sendte Heidi ud til hunden og straks gik Sussi Heidi i møde, lagde sig ned og var klar til at blive aet! Haps − så sad snoren fast i halsbåndet igen. Farmand måtte love børnene, at han ikke slipper hende løs, før vi er tilbage på Vibækvej i Tapdrup.
