Om morgenen sagde farmand: "Skal vi ikke kører mod Danmark nu? Vi har jo alligevel pakket det hele sammen!" Lyn hurtig lød 3 børns skrig: "NEEEEEEEJ og vi er altså 3 mod 2". Og selvfølgelig forlod vi ikke pladsen tju-hej-bang. Vi havde jo ikke sagt farvel! Så vi pakkede det hele ud igen og pigerne satte sig og legede med Lego.
Om eftermiddagen hjalp farmand Tina med at få styr på noget EDB. Men Tina havde sørget for, at det foregik på internetcafé, så farmand ikke denne gang kunne "lave rod" på deres computer! Imens fik vores børn lov at indtage Peter og Tinas hus. De hyggede sig med en Mr. Bean film og selvfølgelig havde Tina også sørget for lidt "mundgodt" − Hvordan skal vi dog undvære disse dejlige mennesker?!!!
Sidst på eftermiddagen fik vi os et rigtigt regnskyl. Så farmand måtte under paraplyen − selvfølgelig stadig iført shorts − mens han gik på internetcafé og fik lavet link mm til udlejning af vores autocamper.
Regnvejr eller ej − Sussi skulle luftes. Så det bad Sussi skulle have haft, men som vi har udskudt for ikke at stresse hende, sørgede vejrguderne nu for. Da vi kom hjem, blev hun tørret og vupti så lå hun på "sin plads" − oppe på sofaen!