Vores sidste dag på Cabopino − en rigtig solskinsdag!!! Vi havde en mærkelig fornemmelse i maven − på en gang var vi kede af at skulle forlade de dejlige mennesker, som vi har lært at kende (og selvfølgelig solen!), men på den anden side glædede vi os vildt til at komme hjem til familie og venner i Danmark.
Det meste af dagen blev brugt på at klargøre bilen både udvendig og indvendig. Børnene skulle jo også deltage i arbejdet, så de blev sat i gang med at vaske og pudse cykler. Sidst på eftermiddagen skinnede bilen både ude og inde − nu var det kun os der manglede at blive vasket! Efter badet gik vi op for at låne Tinas bil, så vores børn kunne komme ud og købe en lille afskedsgave til Line og Camilla. I butikken fik vores børn øje på nogle biler, der både kunne køre, spille musik og blinke med lyset. Mutter forbarmede sig og forærede dem alle 3 en bil……til stor undre, for de skulle slet ikke "plage" om dem!
Da vi kom tilbage "krøb" børnene ind i huset for at sige farvel til hinanden, mens vi voksne fik os en kop kaffe. U-ha hvor var det svært at tage sig sammen til at komme afsted!! Men ved 18.00-tiden var det tid til et "på gensyn" knus. Familien Guthkjer har nemlig lovet os at komme til Danmark og fejre nytårsaften sammen med os − det vil vi glæde til!
Tusind tak for "det hele", Camilla, Line, Tina og Peter og på gensyn!!!!
Inden vi helt forlod pladsen, skulle vi lige forbi og sige farvel til Emma, Maja, Bettina og Erik − tak for nogle hyggelige stunder sammen med jer . Vi håber jeres vej engang går forbi Tapdrup.
"On the road again", men kun for at køre nogle få kilometer……vi havde lovet ungerne en omgang aftensmad på Mc Donalds. Vi efterlod Sussi i bilen, men satte os, så vi hele tiden kunne se hende. Hun sprang rundt på sæderne og kunne slet ikke forstå, at hun ikke skulle med. Det endte med, at vi gik tilbage og hentede hende, den stakkel.
Ved 20-tiden forlod vi Costa del Sol og kørte ind i landet. Vi tog gennem et bjergrigt område, men dog på motorvej. Efter nogle få timers kørsel i bjergene begyndte rattet i bilen at slå helt vildt! Vi vidste jo, at der formentlig var en drivaksel, der var skæv, men at det kunne betyde så meget, kunne vi ikke forstå. Så service bogen på bilen blev fundet frem og det nærmeste Fiat værksted fundet. Vi listede os til Gaudix, fandt værkstedet og gjorde klar til natten. Gad vide hvornår vi kan komme videre?!