...tilbage
Fredag den 1. august 2003 :
Uha, uha, uha for en nat!!! Værst var den for Heidi, som havde frygtlig ondt i det ene øre. Hun havde jamret sig en hel del af natten pga smerter (Gad vide, om de andre campister troede, at vi bankede vores børn om natten?!). Nå, men Mikkel, Rikke og farmand kunne ikke vente længere. Så de tog i vandland, mens Heidi og mor svedte tran under markisen. Til middag havde Heidi så ondt, at Pamol'erne og penicillin-tabeletterne blev fundet frem fra "hjemme-apoteket" (godt man har en fornuftig læge, så vi kom afsted med en "acut-pakke").
De andre havde haft en dejlig dag i "vandlandet". Der var prøvet rutchebane på 182 m!!!, sprunget fra klipperne ned i svømmepølen (selv Rikke - godt mor ikke var med, for så havde hun nok ikke fået denne oplevelse med sig) og de var "spulet" op i luften af geiserne!!!! - og Heidi havde bare fået mere ondt i ørene - stakkels barn.
Inden vi skulle fejre 1. august - det er nemlig Schweiz's nationaldag - blev der tid til et slag bordtennis (Der blev spillet om et nyt bat. Mikkel vandt (han havde vist nok fået et "lille" forspring), så farmand måtte punge ud) og tid til at læse (Det tynder ud i de danske bøger!!)
Der var fest på pladsen i den lille by. Det måtte vi opleve. Det så ud til, at hele byen og det halve af campingpladsen var samlet på plænen. Der var spisning, underholdnig og dans. Jeg tror, at schweiz'erne er meget stolte over deres flag. For det første, så vi det vejre mange steder på køreturen hertil og for det andet havde de denne dag, det schweiziske flag påtrykt på alt - papirslygter, små plastik flag, trøjer osv. Vi nåede lige at se lidt af underholdningen, inden det blev for meget for Heidi's øre. (fløjtespil og slagtøj er måske heller ikke lige, de bedste instrumenter for et sart øre!!!) Så efter at vores dyrtindkøbte kaffe var drukket (70 kr. for 2 kopper kaffe i plastikkopper og 5 stk. kage til et byfestlignende arrangement!!! Men det skal siges, at "kollisserne" var smukke) hoppede vi på cyklerne igen og kørte til campingpladsen for at gå til ro.