...tilbage

Søndag den 3. august 2003 :

Ih, sikke en herlig nat!! Nej, nej ikke det (det var igår :-)), men vi fik sovet. Heidi's øre havde det bedre, humøret var steget og der var kommet lidt energi igen. Inden vi forlod Brigerbad, måtte vi en tur i bjergene. Så rygsækken på nakken og traveskoene på. Langsomt gik vi opad. Der var stort set ikke et træ på bjerget og solen bagte ned. Da vi var kommet ca. 2-300 meter højere op - og havde drukket ca. 2 liter vand, måtte Rikke gi' op. Hun lignede en kogt krebs i hovedet og klagede over ondt i hovedet. Så mens Rikke og mor fandt en kæmpe sten/klippestykke at sidde i skyggen af, gik de 3 andre videre. Det viste sig dog - efter ca. et kvarters opstigning, at det ikke var muligt at krydse togbanen, som gik midt på bjerget. Så de måtte vende om. Jeg tror, det var godt det samme. For nu var der ikke kun en, men hele 4 kogt krebs på hjemturen. Helt ærligt, så tror jeg ikke, det var særligt "forsvarligt" at begive sig ud på "bjergvandring" i den temperatur. Mit bud er, at der var omkring 50 grader varmt på bjergsiden. Nej, så hellere "hjem" under den kolde bruser!
Nå, det er nu tid til at se noget mere af Schweiz. Så i morgen begiver vi os mod bjerget "Matterhorn". Det nærmeste man kan komme bjerget i bil, er byen Täsch. Den ligger ca. 40 km fra det sted, vi er nu.

Udkig mod Brigerbad (både campingplads og svømmebad