...tilbage

Fredag den 8. august 2003 :

Endnu en dejlig kølig nat - mon ikke det skyldes højden ?!
Vi havde dog stadig dejlige temperaturer om dagen - ca. 30 grader.
Nå, efter endt skolegang (stadig med stor ildhu!) var det tid til at komme rundt og kigge lidt på området. Vi havde i receptionen fået et lille kort med nogle vandreture. Vi startede forsigtigt ud med en tur på et par timer (og 'kun' 200 m's højdeforskel). Efter veloverstået 'sightseeing' var vi ikke rigtigt til andet end poolen, solen, bordtennis og afslapning. Det var længe siden, at vi havde holdt en rigtig 'fredags-slikke' aften. Så far og Mikkel drog på indkøb. Ih, hvor vi glædede os. Men øv - de kunne ikke finde andet end bolcher, chokolade og cola-vingummi. Næ, Schweizerne burde tage til Danmark og besøge Haribo !
Nå, men vi gik i kiosken og fandt dog lidt snoller. Videofilmen blev sat på og så var der dømt Dansk rå-hygge.

Børnene løb i forvejen - nu var det begyndt at gå nedad Et kig ud over byen - Chateau D'Oex