...tilbage
Søndag den 10. august 2003 :
Vi havde besluttet os for, at vi ville på bjergvandring i dag. Rikke virkede frisk og ikke varm, så vi pakkede rygsækken med frokosten og drog ind til byen for at tage liften op i 1650 m's højde. Først med kabinelift og herefter med stolelift. Det var en smuktur, hvor vi dog måtte 'gabe' flere gange undervejs for at udligne trykket i ørene - stoleliften steg mellem 10-20 %.
Når vi kom til toppen, skulle vi halvvejs ned igen (-altså springe stolliften over) - en gåtur på på omkring 4 km. Det sidste stykke ned skulle igen tages med kabineliften.
Der var en flot udsigt - med bjerge på alle sider.
Så begyndte nedstigningen på gå-ben. Py-ha hvor gik det ned ad … og i bagende sol og løse sten på stien det første stykke. Så der gik ikke længe før børnene mente, at det var tid til frokost … og Rikke mente at vi skulle gå op ad i stedet for nedad, for det var alt for hårdt !
Efter lidt energi-påfyldning fortsatte vi vandreturen i 'Rikke-tempo', så det tog os ca. 2 timer at nå kabineliften (turen er sat til 45 min - uden frokost), men så så vi også på myre, 'kokager', blomster, græshopper o.m.a.
Da vi kom ned i byen igen, virkede Rikke helt opgivende ved tanken om at skulle gå ned til campingpladsen. Så hun fik den eneste plads der var på farmands skuldre.
Hun virkede meget varm, da vi kom hjem. Det var ikke uden gund. Hun havde 39 i feber - utroligt at hun klarede turen !
Men til trods for feber måtte vi love hende, at hun fik en tur i poolen som lover.
I skrivende stund sover alle børn - Rikke har ovenikøbet grinet i søvne - farmand spiller PS2-spil og jeg spekulerer over om mine ben vil ud af sengen i morgen - og om Rikke er kvik igen.
