...tilbage

Tirsdag den 19. august 2003 :

Nå, i går stod skoledagen jo på "udflugt", så i dag skulle der virkelig hænges i. Børnene arbejdede ihærdigt …..måske fordi, der var lovet en tur i svømmebadet, når vi var færdige! Der lå et offentlig udendørs svømmebad lige ved siden af campingpladsen - minder lidt om "Vestbadet". Den var gratis at benytte for campisterne - herligt. Vi elsker ordet GRATIS.
Farmand "skrantede" lidt, men efter et par Pamol var han klar igen. Vi pakkede en "eftermiddags-kurv" og drog afsted. Vi havde en rigtig dejlig eftermiddag i svømmebadet, som lå lige op af søen. Den var vi også nede at kigge på, men den virkede ikke særlig tiltalende. Der blev hurtigt dybt, der var meget lidt "sandstrand" (man er vel dansker) og vandet virkede "snavset".
Efter et dejligt grill-måltid tog vi på cykeltur til byen. Den virkede hyggelig og velholdt, men det var et rent mareridt at cykle i byen - veje, der hele tiden delte sig og masser af trafik. Så vi kørte til en dejlig legeplads lige uden for svømmebadet. Her var der bl.a. 2 klatre-stænger, der var ca. 5 meter høje. Der gik nu sport i at nå toppen! Inden vi forlod campingpladsen, havde alle været helt oppe - også Rikke!! (godt bedsteforældrene ikke så det).

Rikke koncentreret omkring 'lektierne' Heidi koncentreret omkring lektierne Mikkel koncenteret omkring lektierne Klatring i parken om aftenen