...tilbage
Mandag den 25. august 2003 :
I dag var det overskyet. Det var helt rart, at temperaturen var kommet ned på et humant niveau. Der går altså et par dage, til man har vænnet sig til den "anden slags" varme og lune nætter.
Farmand havde det bedre, så skolen startede som "vanlig" kl. 10.00. Imens han underviste "de 2 store", skrev jeg dagbog og underviste Rikke. Hun suger til sig og kan nu næsten hele alfabetet uden ad. Mikkel skulle slutte skoledagen af med svømning, så han hoppede i poolen, mens farmand og de 2 andre tog ned og handle. Da de kom hjem lignede farmand atter "noget katten havde slæbt med hjem". Han havde feber (det må være et eller andet virus skidt, han har pådraget sig!), så han blev lagt i seng og børnene fik lov at se en video. Det skabte stor begejstring!