...tilbage

Tirsdag den 9. december 2003 :

Nej, nu måtte det da få en ende - men nej, stadig regnvejr!
Gad vide hvor langt ned i Afrika man skal for at få godt vejr! Hvis I, i de danske aviser, læser om en dansk familie, der har "rykket hovedet af hinanden", så er det bare os. Det er simpelthen til at blive skør i hovedet af, at være tvunget til at være inden døre så mange dage i træk!
Mutter skulle heldigvis have lidt adspredelse. Et norsk/dansk ægtepar - Ellen og Knud - havde været så søde at invitere mutter med på indkøbstur i en skandinavisk butik. Det er altså helt utroligt, med al den hjælpsomhed vi møder! Fatter var så naiv, at give mutter hele tegnebogen med - fuld med penge. Hun fandt en masse dejlige varer - som sild, karrysalat, dansk slik, cacao, flormelis o.s.v. Så vi skal nok få en jul, der minder om den danske!
Man kunne godt mærke, at Knud var vant til at køre rundt i den spanske trafik - han fandt en parkeringsplads, som jeg slet ikke kunne få øje på og et indkørsel forbudt skilt, behøver man da ikke tage notits af, når trafikken gør det muligt at køre netop den vej!
I går havde vi aftalt, at vi blev nød til at "komme ud". Vi havde aftalt, at vi skulle til storcenteret i Marbella. Da mutter kom hjem, fik vi en hurtig frokost, pakkede autocamperen og tog mod Marbella. Da vi ankom, så vi politiet i gang med at undersøge en bil. Ejeren af bilen, lignede én, der havde haft indbrud i sin bil, men vi kunne ikke se noget på bilen. Vi var dog noget spændte på, om der mon ville ske noget med vores, mens vi var inde at handle!
Der var utrolig smukt pyntet i centeret. Men den enkelte butik, havde ikke gjort meget ud af julen. Vinduerne er slet ikke pyntet, som der hjemme! Mikkel og Heidi fik "frihjul" og gik rundt for sig selv en times tid. Imens undersøgte vi julegavemulighederne og så på, om der mon var noget, som julemanden kunne komme med i julesækken - han var jo blevet forsinket i søndags p.g.a. helligdagene i Spanien!
Mikkel og Heidi splejsede om et computetspil - The Sims (udvidelse). Fatter og mutter købte "ren nostalgi" - 2 CD'er med The Sweet……og 2 paraplyer! Dem fik vi brug for allerede, da vi skulle forlade centeret. Da stod regnen ned i stænger. Der var vand over alt! Motorvejen lignede mere en flod end en vej. Det fik vi også at mærke, da en lastbil overhalede os med al for høj fart! Pludselig stod der en vandkaskade op på forruden. Det resulterede i, at vi i flere sekunder intet - absolut intet - kunne se ud af forruden! Py-ha godt at farmand er en erfaren bilist!
Da vi kom hjem begyndte lyset at blinke indimellem. Gad vide hvornår strømmen går?! Nå, vi kan da heldigvis klare os uden! Ganske rigtig en times tid efter at vi var kommet hjem røg strømmen! Det var børnene godt utilfredse med. Mikkel og Heidi spillede nemlig deres nye The Simps, mens Rikke så video. Vores nabo - Jonna - var lige et smut forbi. De bor jo i et hus på campingpladsen, så de havde intet lys! Vi inviterede dem op på et glas rødvin og lidt ost. Vi havde en hyggelig aften sammen……og inden de gik hjem, var strømmen kommet igen!

Der blev leget 'dukketeater' under spisebordet Camperen er pakket - klar til storcentret Rikke hyggede sig med video inden strømmen gik - øv