...tilbage
Torsdag den 25. december 2003 :
På spansk vis - midt formiddag - stod vi op om til endnu en strålende solskinsdag (Gad vide, hvor længe det kan blive ved?!).
Nu stod der 1. juledag i kalenderen og vi er vel ikke danskere for ingenting! Selvfølgelig skulle vi have julefrokost. Farmand har (desværre!) opdaget, hvor let det er at lave et rugbrød, når man har en "færdigblanding", hvor til der blot skal tilsættes vand og gær. Så hen af eftermiddagen fik vi en ret international julefrokost med hjemmebagt rugbrød af dansk melblanding, svenske sild, dansk karrysalat, spanske "frikadeller" o.s.v. Der til selvfølgelig - dansk julesnaps, som Basse havde medbragt!
Herefter var det blevet tid til et spil kort. Mikkel blev "indviet i de voksnes rækker" og fik lov til at "få farmands plads" et par gange. Tænk sig, at man kan vokse så mange centimeter på så kort tid! Pigerne havde "travlt" med at hyggede sig med al deres nye legetøj!
Måske har mormor alligevel ikke helt vænnet sig til "den spanske levevis" (eller også kan hun bare ikke tåle "at blande alle de internationale rette"!) - hun måtte kapitulere inden midnat!