...tilbage
Lørdag den 27. december 2003 :
U-ha hvor er det svært at komme "tidligt op" - det lykkedes heller ikke særlig godt denne dag, selv om det var planen. For vi skulle jo til Alhambra, som ligger omkring 2½ times kørsel herfra. Vi sad først ved morgenbordet på den gale side af 10. Ved 11.30-tiden trillede vi afsted. Vi ankom godt 2 om eftermiddagen, for vi skulle da lige have en kaffepause undervejs. (Mormor og Basse skulle da lige opleve, hvor fedt det er at have sit køkken med på tur!)
Alhambra ligger inde i landet - tæt ved storbyen Granada. Man siger, at Alhambra er verdens ottende vidunder - arabernes testamente på europæisk jord - højdepunktet af maurisk arkitektur i Vesten. Det er i nærmest en lille by bestående af islamiske helligdomme, paladser, haver og fæstningsværker. Hovedattraktionen er Palacios Nazaries, hvortil "kun" 8000 mennesker (400 pr. halve time, men så længe man vil) dagligt får adgang. Men da Alhambra er en af verdens største seværdigheder, er 8000 ikke mange. Det sandede vi da også, da vi stod i kø (- og heldigvis havde reserveret billetter). Mange blev sendt hjem igen med besked om, at de kunne få billetter til om 2 dage ( - og så er det ikke engang højsæson)!
Vi brugte de første timer på at se alle de andre seværdigheder. Man føler sig virkelig hensat til en svunden tid, men også en helt anden kultur. Vores billetter til Palacios Nazaries gav adgang mellem 16 og 16.30, så det var bare med at være der til tiden (- så i øvrigt folk, der blev vist væk igen, fordi de ikke kom til tiden!). Paladset syner ikke af meget udefra, men alt det, det ikke ser ud til udefra, har det så inden døre! Det var bare helt fantastisk - stort, anderledes, ja et drømmeslot! Vi kan kun beskrive det med: Tag ned og se det!
Nu var vi jo oppe i ca. 900 meters højde og lidt inde i landet, så det var koldt! Pludselig huskede vi, hvorfor vinterfrakken er opfundet. Rikke var glad for at have sin med sig! Klokken 18.00 kunne vi ikke udholde kulden længere - og i øvrigt lukkede de også! Nu var vi blevet sultne - rigtig sultne. Jagten på et spisested satte i gang, men først ved 20-tiden fandt vi ét, hvor vi kunne få parkeringsforhold og stedets beskaffenhed til at gå op i en højere enhed! Glade valsede vi ind, spurgte efter noget mad alt imens tjenerne kiggede skiftevis på os og deres ur! De var ved at dække bordene. Åh, nej, vi havde - endnu engang - glemt, at spaniolerne først går ud at spise aftensmad mellem 21.00 og 23.00! Vi må dog have set tilpas udmagrede ud, så de forbarmede sig og vi fik et bord og en venlig men spansk betjening (de forstod ikke et muk tysk eller engelsk). Vi var ret spændte på, hvad vi egentlig skulle have at spise, men heldigvis havde vi da fået dem til at forstå at vi ikke lige var til fisk! Vi fik en lækker "æggesuppe" (lige det vi trængte til, for vi var stadig dybfrosne), koteletter med pommes frittes og budding - og det smagte godt! Ungerne nød deres "fritter" og kylling!
Vi vendte næsen hjemad ved 21.30 tiden - trætte og mætte. Mætte af en masse dejlige indtryk og lækkert mad!
