...tilbage

Søndag den 28. december 2003 :

Vejrguderne holdt stadig hånden over os og sendte den dejligste solstråle ind af vinduet, da vi trak gardinerne fra!
Hvor går tiden stærk - kun 2 dage til mormor og Basse skal hjem! "Shoppe-genet" var endnu ikke helt tilfreds, så vi tog en tur til markedet i Fuengirola. Mikkel og farmands "shoppe-gen" er dog for længst blevet mættet, så de to blev i bilen. Basse købte tøj, så han kan klare hele næste års slid, uden at det er nødvendigt at købe mere. Heidi og Rikke var glade for at have penge på lommen - gad vide hvor længe de holder?! Og dog, Heidi er som vanlig fornuftig - ikke alle pengene skal bruges, for det kunne jo være, at hun "stødte ind i noget" senere på vores tur, som hun gerne vil have!
På vej hjem slog vi lige en smut forbi bjergbyen Mijas. Den ligger i 425 meters højde med en fantastisk udsigt. Hele byen er hvidkalket og her oser der af andalusisk stemning. Vi så den kun gennem bilruden, men håber at få tid til at tage der op igen, inden vi forlader området.
Vi kom hjem sidst på eftermiddagen. Oven på 2 dage med udflugter trængte vi til almindelig hygge og selvfølgelig ………kortspil!

Et kig ud oppe fra Mijas (igenem bilruden)