...tilbage
Lørdag den 7. februar 2004 :
I dag skulle vi opleve lidt portugisisk atmosfære. Vi tog med bussen til Loulé - en by med mere end 2000 år på "bagen". Efter en tår kaffe og lidt koldt at drikke var det første, vi skulle finde, et sigøjner markedet. Efter få minutters gang fandt vi også et stort marked, der gik ned gennem gaderne og selvfølgelig i "det sædvanlige stor-telt", hvor der altid er et stort område med friske fisk. For at udgå "en mavetømning" hos Rikke, gik vi i en stor bue uden om. Men det var nu mærkeligt, at der har på markedet, stort set kun var fødevarer. Nå, men vi fik da fat i "Årets første Jordbær"! - har I mon fået det i Danmark?!!!!
Efter markedsbesøget gik vi lige en smut forbi turistinformationen. Her gik det op for os, at det ikke var sigøjner markedet vi havde besøget, men byens lokale marked - øv. Men hvis vi skyndte os, kunne vi nok lige nå at se sigøjnermarkedet pakke sammen. Med mutter forrest i geleddet gik det for fuld firspring gennem byens gader, til vi kom til udkanten af byen. Her lå det, men de var desværre ved at pakke ned. Man handles, det skulle der! Så mutter fik fingre i en skjorte til farmand - efter "megen prutter-ri" fik hun prisen ned fra 20 til 13 euro. Men så måtte hun også vente i mere end 10 min. på at få bytte-pengene tilbage!
Nu skulle vi så hele vejen tilbage igen. Det kostede den sidste energi, så nu var det tid til frokost. Vi fik os en lækker oksebøf med "frittere" og salat. Alle mand spiste med stor velbehag - også den kat, der kredsede rundt om vores bord! Mens vi sad dér, skulle vi lige se, hvornår bussen gik tilbage til Quarteira! Hm, måske vi skulle have kigget lidt før! Der var 3 timer til den næste bus! Vi slentrede rundt i byens gader, som i øvrigt er meget smukke. De er lavet af en slags brosten i forskellige farvenuancer og lagt ned i meget flotte mønstre. Herefter gik vi en tur i byens "have" - en ca. 500 kvadratmeter lille plet, men med en smuk udsigt over byen. Så det lykkedes os at få de 3 timer til at gå indtil bussen gik.
Inden vi gik i seng, blev vi enige om (nok mest vi voksne), at i morgen skulle vi videre.
