...tilbage
Søndag den 8. februar 2004 :
Pakke, pakke, pakke og så var vi klar til afgang atter engang. Men midt under "pakkeriet" kom et hold danskere forbi. Vi fik en lille sludder og en masse dejlige danske blade - tak skal I ha'. Så var det tid til at komme ned og få fyldt frisk vand på og tømt spildevandstanken. Her kom Erik (DU2CC/CT mobil) lige forbi. Han er radio-amatør. Vi fik lige et billede af ham inden afgang, så alle hans "radio-amatør-venner" (eller hvad sådan noget nu hedder!) kan se, at han trives i varmen.
Vi er pÃ¥ vej'n igen…. Vores første stop var Praia da Rocha (Klippestranden) - en strand syd for Portimão. Fra klippen oven for stranden er der den smukkeste udsigt over havet og den flotte gyldne strand. Her fandt vi ogsÃ¥ to gamle portugisiske kvinder med hver sin bod. De solgte dadler, figner, mandler, mandariner, appelsiner o.m.a. Vi købte 6 kg. appelsiner (svarende til 18 stk. - altsÃ¥ 333 gr. stykket - nogle ordentlige "moppedrenge" og sÃ¥ kostede de kun 3,25 kr. pr. kg!) og 2 kg. mandariner. De smagte simpelthen himmelsk og var sÃ¥ saftige, at man næsten var nød til at have et viskestykke rundt om halsen!
Nu skulle vi videre til endnu en "plet", som mutter havde læst om i "Turen går til Portugal" - nemlig Ponta da Piedada syd for Lagos. Det er uden tvivl en af de smukkeste "pletter" vi har set! - en fortryllende samling af klipper og grotter. Under traveturen på klipperne kom Rikke atter engang til skade. Hun fik revet et hjørne af stortåneglen af. Men efter en omgang rensning, et stykke plaster og lov til at blive i camperen sammen med Mikkel, gik det ok. Vi andre gik nu en tur, via en trappe ned af klipperne, til nogle af grotterne - imponerende syn! Da vi kom op igen nød vi udsigten - hvor var den smuk.
Nu var vi midt pÃ¥ eftermiddagen, og det var tid til at finde en campingplads. Vi havde fÃ¥et anbefalet en plads i nærheden af en lille by - Praia da Salema. Pladsen var indrette i plateauer op af bjerget. Der var en utrolig smuk udsigt, men pladsen lÃ¥ ikke rigtig i "Rikke-cykleafstand" til noget som helst, sÃ¥ vi besluttede os for at køre videre. Vi kørte til en lille by Sagres, der ligger 6 km. fra Europas sydvestligste punkt - Cabo de São Vicente - som vi inden afrejse skal ud at se. Her fandt vi en campingplads, der var ok. Tja, pudsigt nok, sÃ¥ lÃ¥ der et hold danskere, lige ved siden af den plads vi havde udset os. Gad vide om vi har en magnetisk tiltrækning pÃ¥ hinanden, vi danskere?! Men ogsÃ¥ de havde planlagt at køre videre i morgen. Gad vide om en familie med 3 børn virker "skræmmende"?!
Nå, men pladsen skulle lige tjekkes ordentlig af. Børnene hoppede på cyklerne og vi "lidt mere modne" valgt gå-benene. Rikke kørte ned af en stejl grusbakke, fik lidt rigelig fart på og bremsede. Pludselig vendte forhjulet siden til og vup-ti, dér lå Rikke! Mutter ilede til, tog Rikke i armene og løb ned til den kolde vandhane. Hmmm, mon der var sket noget med de par fingre, hun ikke ville bevæge? De så lidt tykke ud. Nå, men atter engang hjem i fryseren og finde noget is. Efter et par timer bevægede hun fingrene uden problemer - py-ha vi har da heldigvis stadig et udenlandsk skadestue-besøg "til gode" - 7-9-13!
Om aftenen var det blevet tid til at afprøve styrkeforholdet mellem farmand og børn. I en halv time føltes det som om, at camperen ville vælte. De asede, masede og væltede rundt i vores seng. Da de var færdige - helt færdige - lignede de alle kogte krebs i hovedet! Det var blevet tid til "stille-leg", så "Krumme" blev sat i videoen. Farmand og ungerne så video, mens mutter spillede game-boy. Mutter vågnede med farmands skjorte over sig og på sofaen forrest i camperen kl. 0.30! Du godeste, hvad med resten af familien??? Ungerne lå alle i hemsen og sov, mens farmand lå i sengen med al tøjet på! Om morgenen fik vi historien - jo, farmand var faldet i søvn under "Krummerne". Da den var færdig havde børnene børstet tænder og var kravlet i seng. Men for inden lagde Rikke lige farmands skjorte over mutter, så hun ikke skulle fryse - godt gået unger!
For resten nu er temperaturene ikke længere så gode (omkring 15 grader) og der er overskyet i dag søndag - øv! Men til gengæld virker portugiserne mere imødekommende og venlige end spaniolerne - og de taler gerne engelsk, hvis de kan bare lidt!!! ( i hvert fald dem vi har mødt).
