...tilbage

Fredag den 13. februar 2004 :

Egentlig var det meningen, at vi skulle have været på sight-seeing i Évora i dag, men vi orkede simpelthen ikke! Vi tog en 'slapperdag' med masser af vasketøj! Farmand fik atter lidt sol på sin blegnende krop (han kan simpelthen ikke klare at se 'den hvide hudkulør' mere! - ender vel med at blive afhængig af en 'cancergrill', når vi kommer hjem!) mens ungerne legede. Af en eller anden grund havde vi atter ' tiltrukket' en camping-kat - til stor glæde for ungerne! (- lige ind til den satte klørene i Rikke, da den havde fået nok af hendes 'nusserier'!)
Farmand endte dog med at blive rastløs, så han sprang på cyklen for at besigtige vejen ind til byen samt for at finde et supermarked med 'noget til frokosten'. Da han kom hjem satte vi os i solen og stegte en slags frikadeller - lækkert!
Ved nærmere eftersyn opdagede mutter, at farmand trængte til en klipning! Og 1-2-3 så var både farmand, Rikke og Mikkel blevet klippet - de 2 sidste mente dog stadig, at mutter var noget langsom til sit arbejde!
Fredag=slikdag og film. Der blev handlet ind i stor stil. Efter aftensmaden - hvor vi havde sikret, at der var rigeligt med kød på bordet! - tog farmand og ungerne en brydekamp, mens mutter vaskede op. Da de fire brydere var helt opkogte, tændte vi for video'en og så 'Klatretøsen', mens snolleren kørte ind - herligt!

Så kom det gode vejr - herligt Frokosten kunne nydes udenfor - lækkert Mikkel bliver klippet