...tilbage
Lørdag den 14. februar 2004 :
Vi vÃ¥gnede til en meget kølig og diset morgen! Men i dag skulle det være - en tur til Èvora. Vi startede med torvet, hvor en indiansk gruppe spillede pÃ¥ bl.a. panfløjter. Det lød sÃ¥ godt, at de endte med at fÃ¥ solgt en CD til mutter! Herefter gik vi pÃ¥ opdagelse i de smalle, hyggelige og 'kastanjeduftende' gader, hvor vasketøjet hang ned fra næsten alle vinduer! Det blev ogsÃ¥ til lidt smÃ¥-handel - bl.a. fik Mikkel sig en speciel træsnurretop. Man snurre en snor rundt om snurretoppen, hvor efter man sender den afsted med fuld fart. Det sÃ¥ altsÃ¥ sÃ¥ let ud, da sælgeren gjorde det! - men det kræver vist lidt øvelse! Heidi fik, nok under stærk indflydelse fra Mikkel, investeret i en modelbil - en Ferrari. Men hun var meget stolt af den. Efter 1½ times tid rundt i gaderne var vi dybfrosne (en fuldstændig glemt følelse!) og dødsultne. Vi fandt et lille lokalt spisested. Her fik vi hhv gulerodssuppe (børnene) og spinatsuppe (voksne). Vi voksne var vilde med suppen, mens børnene nøjedes med at dyppe skeen et par gang i den tykke væske! Vi fik ogsÃ¥ nogle indbagte ruller med forskelligt fyld, drikkevarer (vi voksne fik CARLSBERG ØL. Hmmmm, husker egentlig, at den skulle smage bedre! - men mÃ¥ske de eksportere det dÃ¥rligste øl!) og vi sluttede af med en kop kaffe. Vi betalte ikke engang 13 euro for os alle 5! Nu gik vi en tur pÃ¥ turistbureauet. Det viste sig endnu engang, at vi var en postgang for sent i.f.t. markedet. Det var nemlig ogsÃ¥ om lørdagen i Évora, sÃ¥ det var nu blevet for sent at gÃ¥ der til - øv! Mutter nægter at forlade campingpladsen, før hun har været pÃ¥ marked næste lørdag!!
Sidst på eftermiddagen gik det i snegletempo hjem ad, men vi glæder os allerede til næste gang vi skal se lidt nærmere på byen.
Da børnene var kommet i seng, skulle farmand lige 'tage' den sidste bane, som drengene manglede i Gran Turismo (racerløb-spil). Det er altså et spøjst syn, at se en fuldvoksen mand sidde og 'køre' bil med en trykknap tingest i hånden, alt imens fødderne træder på den speeder og bremse, der ikke er dér og kroppen drejer fra side til side i takt med svingene på banen! Pludselig lyder der de værste eder, man kan forestille sig, i bag af camperen. Du godeste, hvad mon der sker?! Jo, farmand havde lige klaret banen, men playstationen var lige der efter gået i 'sort' - inden farmand havde nået at få gemt! Det burde egentlig være mutter, der kom med alle ederne, for nu skal hun endnu engang hører på flere timers 'wrooooom, wroooom, wroooom' - svarer næsten til psykisk terror!
