...tilbage
Søndag den 15. februar 2004 :
Kors, hvor var det koldt, da vi vågnede! Ved et nærmere studie af temperaturmåleren kunne vi se, at vi havde været nede på 1,1 grad tidligt i morges!!! (Mon vi skal op og hente vanterne fra skituren i topboksen?!) Men efter morgenmaden tittede solen frem og temperaturene steg stille og roligt. Mens ungerne 'begravede' sig bag computerskærmen med et nyindkøbt 'The Sims' spil, satte farmand og mutter sig i solen og spillede Trivial Pursuit - det kloge køn vandt (var det den kloge der var køn ? eller var det den køne der var klog ??) !!!
Nu var det blevet tid til lidt bevægelse, så farmand og Mikkel gik på tennisbanen - med Rikke og Heidi som boldpiger. Mutter startede på dagbogen og skrev en del mail.
Efter 'raste-aftensmad' fik ungerne lov til at se 'Klatretøsen' igen - hvortil Rikke udbrød: 'Vi bliver meget mere forkælede end der hjemme! Der plejer jeg at skulle liste mig op på Mikkels værelse for at se video'. Her efter startede en længere diskussion blandt børnene om, hvad det vil sige at være forkælet! Mens ungerne så video, fik vi to 'lidt ældre' en snak om fremtiden der hjemme - gad vide hvad den bringer?!
I næste weekend regner vi med, at turen går til Lisboa (Lissabon). Her forventer vi at blive1 til 2 uger.