...tilbage
Onsdag den 18. februar 2004 :
Vi skulle endnu en dag have historieundervisning i "det virkelige liv" i byen Évora. Ved middagstid drog vi af sted pÃ¥ gÃ¥-ben til byen. Det første vi skulle se, var domkirken "Largo do Marquês de Marialva" - en kæmpe bygning, der ligger klemt inde mellem en masse andre bygninger. Her stod vi foran en bygning (romansk-gotisk), som man pÃ¥begyndte for mere end 800 Ã¥r siden (Ã¥r 1186) - utroligt! Desværre var domkirken lukket, sÃ¥ vi nøjes med et udvendigt kig. Herefter gik turen til en endnu "ældre herre" - nemlig det romerske tempel - "Largo do Conde de Vila Flor" - Évora's hovedseværdighed. Den er en af de bedst bevarede romerske monumenter i Portugal og sÃ¥ er den over 1800 Ã¥r gammel! Det er altsÃ¥ fantastisk, at stÃ¥ og se pÃ¥ et bygningsværk, der har overlevet sÃ¥ mange Ã¥r - tænk hvis det kunne tale! SÃ¥ ville det bl.a. fortælle, at det havde været brugt til fæstning i middelalderen, senere som slagteri og at det var her, at oprørske officerer mødtes i september 1973 og holdt et hemmeligt møde. Mødet var med til at bane vejen for nellike-revolutionen. Nellikerevolutionen satte en stopper for mange Ã¥rs diktatur. Grunden til at revolutionen (der kun varede godt et døgn og "kun" kostede 4 mennesker livet") kaldes "Nellikerevolutionen" er, at folk stak nelliker i geværmundingerne, da titusinder strømmede ud pÃ¥ gaden for at fejre diktaturets fald. Her fra er der ogsÃ¥ den smukkeste udsigt over landskabet. Nu syntes ungerne, at de havde fÃ¥et nok undervisning for i dag…og desuden var maverne begyndt at rumle! Vi fandt det hyggeligste lille spisested - der var vel plads til ca. 25 spisende gæster. Her fik vi alle noget lækkert mad - serveret af den mindste mandlige tjener vi endnu har set - under 1,5 m.! Men til trods for, at han nok tilhørte "den lidt ældre" generation, der ikke havde haft engelsk i skolen, gjorde han et ihærdigt forsøg pÃ¥ at forklare os menukortet……samt pÃ¥ at lære os lidt portugisiske ord!
Efter maden gik vi en lille smut pÃ¥ netcafé. Det tog den sidste rest af energi fra børnene. SÃ¥ - uden mutters vidende - havde børnene og farmand aftalt, at de selv mÃ¥tte gÃ¥ hjem til campingpladsen, mens vi undersøgte lidt mere af byen. Det var med et "noget nervøst hjerte", at vi stod og betragtede de tre unger, der drog af sted med hinanden i hÃ¥nden! Efter et kvarters tid begyndte vi at nyde, at vi kunne gÃ¥ i vores eget tempo og ikke mindst, at vi kunne snakke uden at blive afbrudt af "Mor, mor/far, far, se lige!!" Vi gik til kanten af byen for at se akvædukten - "Aqueduto da Água de Prata" - som er 18 km. lang. Den fulgte vi ind i byen, gennem de skønneste smÃ¥ gader, hvor hver eneste lille vinduesramme bliver brugt til at hænge vasketøj op i! Her fandt vi en video/DVD udlejer. Vi ville have en film med hjem til børnene - helst med dansk tale eller undertekster. Pigen i forretningen var meget hjælpsom, sÃ¥ efter en tid kom hun med en film, hvor der bl.a. var tjekkisk tale - om vi ikke kunne forstÃ¥ det? Neeeeej, her mÃ¥tte vi godt nok melde pas! Men til sidst drog vi derfra med hele 3 film: - en med dansk tale (Mulan) og 2 med engelsk tale (Comming to America og Væk pÃ¥ 60 sekunder). Da vi gik derfra skulle vi lige et smut forbi byen brændpunkt - torvet "Praca do Geraldo". Her mødes byen ældre mænd, for at udveksle den seneste sladder. De fleste er "bænket" rundt om renæssance-brønden fra 1571. Tænk sig alle de frække historier den kunne havde fortalt, hvis den havde haft ører!
Nu var det på tide at komme hjem - tankerne kredse stadig rundt om børnene. En de nærmest smed os ud, da vi kom hjem - "Ej altså, kommer I allerede? Kan I ikke bare gå lidt længere?" - og her gik vi og troede, at de næsten ikke kunne leve uden os!
Efter "smør-selv-aftensmad" gik farmand og ungerne i gang med de 3 film, mens mutter skrev mail. Da pigerne havde set "børnefilmene", blev de - helt firkantede i øjnene" - "smidt i seng" af farmand og Mikkel, for nu skulle der ses "voksenfilm" - "Væk på 60 sekunder" (en film om biler!) - rigtig mandehygge!
