...tilbage
Søndag den 22. februar 2004 :
I dag skulle det være - også selv om det regnede. Vi tog til Lissabon ved middagstid. Egentlig ville vi have taget bussen, som jo går "lige uden for døren", men netop som vi var på vej dertil, kom der én med taxi til campingpladsen. Mutter løb hen og spurgte taxichaufføren, hvad det ca. ville koste at køre til Lissabons centrum. Svaret var 6-7 euro. Derfor valgte vi fluks at hoppe ind i taxien (hernede siger de intet til, at man hopper fem personer ind i én taxi.).
Pigerne glæde sig til, at vi fik fundet ud af, hvornår der var karneval i Lissabon p.g.a. fastelavn.
Vi blev sat af ( i regnvejr!) på pladsen (og for 6,55 euro - billigt!), der kaldes "Rossio" - mødestedet i Lissabon. Pladsen er ikke særlig køn og her er utrolig meget trafikstøj. Alligevel syntes børnene, at det var lidt spændende historie, der kunne berettes om pladsen. Først fungerede det som kvægmarkede, senere som stedet, hvor heksebrænding foregik, dernæst som plads for tyrefægtning og karneval (det var nok mest det med hekse og tyrefægtning, der fængede!). Her fra gik vi ned mod vandet. Nu så børnene noget, de aldrig havde set "live" - nemlig gamle sporvogne. Vi så også nye "versioner", hvor bagenden mere lignede en lækker rundsiddegruppe end bagenden af en sporvogn!
Desværre (mutters version) / heldigvis (farmands version) var alle butikkerne pÃ¥ vores vej lukkede. Da vi nærmede os vandet gik vi igennem en slags triumfbue, som leder én ind til den elegante plads "Praca do Comércio", hvor fra man har en flot udsigt over havet. Endnu engang kunne vi fortælle en historie, som fangede børnenes interesse. Her ved pladsen blev kong Carlos 1. og hans ældste søn, Luís Filipe, nemlig myrdet ved et attentat i 1908. I dag huser nogle af bygningerne rundt om pladsen bl.a. regeringskontorer.
Nu begyndte solen at skinne - herligt. Vi besluttede os for at gå mod turistinformationen - vi skulle have fundet ud af, hvornår der foregik "karneval" for børn. Vi nåede dog ikke længere end til banegården "Cais do Sondré", der i øvrigt har en imponerende facade, før regnen atter væltede ned. Vi besluttede os derfor for at gå ind og få noget at spise. Vi fandt en restaurant der "passede vores pengepung". Her fandt vi et lille hyggeligt lokale i underetagen - en blanding mellem en dansk restaurant og et cafeteria. Til storfryd for børnene var der TV. De viste en film, som før er vist på dansk TV og som farmand derfor kunne give forklaringer til. Men det resulterede også i, at de ofte "gik i stå" med mad i munden! Efter et herligt måltid mad, som der var masser af, skulle vi på jagt efter turistinformationen. Efter mutters tydning af, hvor skiltet "i" (information) pegede hen, endte hele flokken i Bairro Alto (et af Lissabons mest livlige og karakteristiske kvarterer), hvor til gaderne er meget stejle - se billedet. Læg især mærke til sporvognen. Nå, men "nedturen" var knap som hård som "opturen"! Da vi kom ned blev mutter så helt til grin, for skiltet med "i" pegede lige på bygningen med informationen (som blot havde været lukket, da vi første gang kom forbi og derfor havde overset). Her blev vi, til stor skuffelse for pigerne, informeret om, at karnevalsoptoget var startet for en lille time siden og i udkanten af byen - øv-øv det kunne vi ikke nå!
Vi besluttede os for at gÃ¥ op gennem "Avenida da Liberdade" - en 90 m. bred og 1,5 km lang boulevard. Den ender ved en statue af "Marquês de Pombal" - en magtfuld minister under kong José. Han var en af grundene til, at byen hurtigt blev genopbygget efter det frygteligt jordskælv, der ramte Lissabon i 1755 (det ødelagde mange bygninger og dræbte ca. 50.000 mennesker!). Da vi nÃ¥ede hertil, besluttede vi os for lige at gÃ¥ gennem "Parque Eduardo VII" (opkaldt til ære for den britiske kong Edwards besøg i 1903). Parken har to stejle sider, der fører mod midten af parken. Dem kunne Rikke ikke stÃ¥ for. SÃ¥ det blev til en del "trille-ture" ned af skrÃ¥ningerne. For enden af parken har man den mest fantastiske udsigt over en stor del af Lissabon og havet - se billedet.
Nu kunne børnene ikke mere, kunne vi høre. De gik nemlig og snakkede om selv at betale en taxi hjem!!! SÃ¥ vi besluttede at" vende næsen" efter en taxi. Vi gik dog lige en smut forbi "Pavilhão dos Desportos" - efter en nymaling, gendøbt "Pavilhão Carlos Lopes" til ære for den olympiske marathonmester Carlos Lopes. PÃ¥ bygningen ses nogle flotte kakkelbilleder, der forestiller slagscener fra Portugals uafhængighedskrige mod maurerne og spanierne - se billedet.
Vi fandt vores taxi, blev efter en mindre omvej (chaufføren viste ikke, at den vej han ville køre, var blevet lukket! - hvilket han var meget forlegen ved (er i hvert fald det vi vælger at tro, var årsagen til hans lange forklaring på halv portugisisk og halv engelsk!) "afleveret" på campingpladsen.
Den aften gik der ikke længe, inden alle børn sov!
