...tilbage
Onsdag den 25. februar 2004 :
I dag stod den pÃ¥ tur til Lissabon. Vi skulle til det omrÃ¥de, man kalder Bélem. Det ligger nogle fÃ¥ kilometer fra campingpladsen, sÃ¥ vi valgt at tage en taxi. Det første vi skulle se var det berømte "Torre de Bélem" - et meget smukt lille fort fra 1500-tallet - et monument over Portugals herredømme pÃ¥ havet. Det er sÃ¥ "dekoreret", at det nærmest kommer til at ligne en kæmpemæssig kage, der er dekoreret af den bedste konditor. Vores børn, der nærmest er "overmættede" af bygningsværker var ikke synderlig begejstrede, sÃ¥ vi valgte "kun" at se fortet ude fra. Her fra gik vi gennem de smÃ¥ gader til "Museu de Marinha" (Søfartsmuseet) - en af Europa's største søfartsmuseer. Museet har en meget stor samling af model skibe (se billedet) - imponerende! Der for uden ses en masse genstande, som gennem tiderne har været brugt til havs - bl.a. kort, navigationsudstyr, ja selv "hele kahytter". Museet skulle ogsÃ¥ indeholde skibe i fuld størrelse, men dem nÃ¥ede vi aldrig frem til inden museet lukkede. PÃ¥ 1. salen ligger der et "museum" for børn. Jeg vil nu nærmest kalde det en blanding af en legeplads og lille eksperimentarium. Her brugte vores børn en del tid pÃ¥ at lege. PÃ¥ vej rundt i bygningerne endte vi pludselig foran indgangen til et planetarium - "Planetário Calouste Gulbenkian". Det syntes børnene kunne være meget spændende at komme ind og se. Alle undtagen Rikke blev udstyret med hovedtelefoner, sÃ¥ vi kunne fÃ¥ forklaringerne pÃ¥ engelsk. Vi sÃ¥ et spændende "show" der bl.a. omhandlede astrologiens historie, jordens opstÃ¥en, solformørkelse o.m.a. Men det der virkede stærkest - især pÃ¥ Rikke - var optagelserne af et tordenvejr. Det var lige før, at Rikke var kravlet "helt ind i mig". Nu var klokken blevet næsten 17.00, sÃ¥ vi regnede med, at vi lige kunne nÃ¥ at se "Henrik Søfarerens monument" inden vi skulle hjem. Lige da vi ankom lukkede de dørene ind til monumentet - øv, vi har det altsÃ¥ med at være" en postgang for sent".
Men vi så da det kæmpemæssige monument, der blev rejst i 1960 på 500-årsdagen for Henrik Søfarerens død.
Det forestiller stævnen på et skib. I skibets front står Henrik Søfareren (9meter høj!) og langs begge sider står andre af tidens store navne. Grunden til at vi gerne ville have været inde i monumentet er, at der her går en elevator + trappe til toppen af monumentet. Herfra skulle der være en fantastisk udsigt. Endvidere er der en kæmpemæssig marmormosaik foran monumentet, der forestiller et kompas og et kort over Jorden. Oppe fra toppen skulle man have et godt overblik over kortet. Men det lykkedes os da at finde lille Danmark, mens vi stod på jorden!
Nu var alle mand "helt slidt op", så det var bare med at finde en taxi, så vi kunne komme hjem. Men jeg vil tro, at vi gik omkring 2-3 km. inden det lykkedes os! Godt at farmand tilbød Rikke en tur "på skuldrene".
En del af aftenen blev brugt på "at stemme" stemmer - der gik sport i at flest mulig af os kunne ramme en samme tone. Det er ikke sikkert, at naboerne syntes, at det lød særlig godt, men vi morede os kosteligt!
