...tilbage
Lørdag den 28. februar 2004 :
Mutter havde læst, i en af vores bøger, at der skulle være et stort marked i Lissabon om lørdagen (og nu var det jo glippet et par gange tidligere!), så den dag var hun tidligt ude af fjerene! Men efter den laaaaaange bustur i går besluttede vi os for at "nuppe" en taxi ind til byen (En lidt dyr affære - 10 euro!). Taxichaufføren sagde godt nok, at han ville køre en lidt længere vej, men at den var meget hurtigere, fordi der er så meget trafik i Lissabon om lørdagen - gad vide hvad vi skulle have betalt, hvis vi havde taget den direkte, men godt nok lidt "langsommere" vej?!!
Men denne gang nÃ¥ede vi pÃ¥ markedet - herligt! Vi fik da ogsÃ¥ lidt med derfra - et par skindsandaler til Rikke for 75 kr. (de var altsÃ¥ ikke brugte!), et par DVD film til ungerne og en dÃ¥seÃ¥bner! Farmand følte sig konstant overvÃ¥get og forfulgt af lommetyve, sÃ¥ efter 1½ times tid kunne hans nerver ikke klare mere! Vi forlod pladsen ved "Campo de Santa Clara" for at drage mod "Castelo de São Jorge" - en gammel borg, der ligger pÃ¥ en af Lissabons 7 høje. Midt vejs fandt vi en plet i solen og spiste vores medbragte mad - uden mad og drikke dur helten ikke!
Gennem Santa Cruz's smalle stræder nåede vi frem til borgen. Her fra var der en fantastisk udsigt. Børnene syntes faktisk, at det var ret sjovt at se en del af de steder, vi havde besøgt, fra "luften". Men hvem var dog det, der sad der på en bænk? Var det ikke……Jo, der sad vores hollandske naboer og nød udsigten. Lidt pudsigt, at vi i så stor en by, lige skulle løbe på dem. Vi fik lige aftalt, at vi skulle dele en flaske vin om aftenen, mens børnene så en af de nyindkøbte DVD film (vi havde nemlig tjekket, at der på den ene af filmene var hollandsk tale og danske undertekster - smart ik'?).
Vi tog en tur rundt på borgen, men kunne ikke rigtig forstå, at vi ikke kunne finde det parkanlæg med eksotiske fugle og legepladsen, som var beskrevet i den ene af vores bøger. Nå, men der kom jo hollænderne igen - måske de havde set stedet, tænke farmand og gik hen til dem for at spørge - med børnene bag efter sig. Pludselig kunne jeg høre, at ungerne var ved at knække samme af grin. Hvad mon det var, der var så sjovt? Jo, fortalte de, farmand havde godt nok sagt en masse til hollænderne og spurgt dem om de havde set stedet…….men på DANSK!!! - og han havde slet ikke selv opdaget det. Det var Mikkel, der måtte sige til ham, at han da vist hellere måtte slå over i engelsk, hvis hollænderne skulle kunne forstå ham! Nå, men desværre havde de heller ikke set stedet. Til sidst måtte vi finde en af vagterne for at spørge. "Sig mig, hvor gammel er jeres bog?" spurgte han og fortalte, at det var flere år siden, at legeplads m.m. havde været der - øv (jeg havde ellers "lokket" ungerne på hele gåturen dér til med legeplads og flotte fugle!). Nå, det kostede en is - Mikkel havde dog valgt at bruge pengene i en kikkert i stedet! Der var dog stadig et eksotisk fugle par tilbage - nemlig et påfuglespar, der boede på et af hustagene!
Nå, det var blevet tid til at vende hjem ad. Vi ville dog lige gå gennem de små gader for at komme til "Rossio-pladsen" - her vidste vi, at taxierne havde holdeplads! Her fandt vi nok Europas smalleste butik - knap 1 m. bred. I den fandt pigerne et par ting, de gerne ville købe. Det blev 8 euro tilsammen, men jeg tror, at det var "de søde små lyshårede piger", der fik hende til at sige: "Ah, pyt 7 euro", for vi "pruttede" ikke engang!
Nu var det så mutters tur til "at få øje" på noget - en tøjbutik med udsalg!! Farmand var ved at gå ud af sit gode skind, men efter en lille time vendte pigerne tilbage med 2 jakker og 3 par cowboybukser til pigerne til 15 euro (ca. 110 kr.)……..han skældte slet ikke ud!! U-ha klokken var mange og vi fik jo gæster - hollænderne. Hurtigt fandt vi en taxi. Taxichaufførerne er meget venlige og vil meget gerne fortælle om deres by, men da de fleste er "lidt oppe i årene", er deres engelske ordforråd meget minimal. Men det er ingen hindring - de siger en masse på portugisisk iblandet få engelske ord, gestikulere til højre og venstre, peger på ens kort - jo, de vil gerne, at man får "det hele med"! Denne chauffør var ingen undtagelse. Da vi kørte forbi en bus fuld af habit-klædte mænd og med politi-eskorte, spurgte farmand om det var fodboldspillere. Så fik en lang forklaring og farmand fik stukket dagens portugisiske avis i hånden. Så meget forstod vi da, at det var hele Benfica "fodboldteamet", der var på vej ud for at fejre deres klubs 100 års jubilæum!
Da vi kom hjem, opdagede vi, at vi havde fået en SMS. Det var fra vores gode venner - Arne og Gitte. De havde besluttet, at de og børnene vil komme og besøge os i uge 13 eller 14!!!! HURRA - hvor blev vi glade!
Efter aftensmaden gjorde vi klar til at få gæster - men hvor blev de dog af? - endelig kom de! Også de havde haft lidt "bøvl" med bussen. Børnene så film og legede, mens vi voksne snakkede og snakkede og……. Først faldt Heidi i søvn ( Ferrie på snart 2 år, sov inden familien kom), så faldt Rikke i søvn…….men de tre andre holdt ud "til den bitre ende" (Mikkel kom i seng ca. kl. 1.00)
To the Jansen Familie: We think, we had a reel enjoyable evening (and night!). We excanged experiences, "worries", funny experiences and many other things - a lovely evening. We hope, that we sometime come to Holland - to see you again! - and remember, you are always welcome by our home.
(På dansk: Vi syntes, at vi havde en rigtig hyggelig aften (og nat!). Vi fik udvekslet erfaringer, "bekymringer", sjove oplevelse og meget andet - en dejlig aften. Vi håber, at vi engang kommer forbi Holland - så vi kan se jer igen! - og husk, I er hjertelig velkomne hos os.)
