...tilbage

Søndag den 4. januar 2004 :

Solbeskinnet sidste fridag - i morgen starter skolen! Børnene mener godt nok, at nu hvor vi er i Spanien, skal vi følge de spanske "regler". Her nede starter skolen først den 8. jan.! Men den går altså ikke, når de også vil følge den danske skole på vores helligdage!
Camilla og Heidi er næsten "vokset sammen" - de er i hvert fald svære at skille ad! Ja, Heidi er nærmest flyttet ind hos Camilla - de leger og leger. Heidi nyder, at "være fri af sine søskende" for en stund ( - og hvem ved måske også af sine forældre, selv om det er svært at tro!).
Farmand var blevet til "en tresser-hippie, hvis han selv skulle bedømme det. "Hunde-klipperen" blev fundet frem og flere kilo hår blev fjernet. Rikke's øjne var også næsten blevet væk i pandehåret - det klarede sakse, men for katten, mutter lignede da også en "søvnig hund"! Pandehåret blev klippet - forsøgte at få flest af "de grå" med!
Hjemmeside - u-ha, u-ha! Vi valgt at holde en enkelt mandag fri, så nu sal vi skrive for 2 uger! Der blev startet op på stikords-basis - resten må laves færdigt i morgen.
Sidst på dagen fik ungerne pizza - lavet i "mandelgaven" - pizzapanden. De blev rigtige gode. Vi "to gamle" havde købt et par bøffer og lavet bagte kartofler til. Børnene var jo mætte, så vi regnede med, at vi i fred og ro kunne nyde vores "voksen-mad". Enten er vores børn ved at blive voksne eller også smager bøfferne bare bedre i solskin! Vi har i hvert fald lært, at næste gang køber vi også bøffer til dem - ellers bliver vi ikke mætte!