...tilbage
Tirsdag den 6. januar 2004 :
I dag skulle vi igen (efter vores lidt spanske normer) tidligt op. Farmand og Rikke skulle med Robert og Anita til Malaga lufthavn, hvor de skulle hente Bjarne og Jonna. Vi skulle dog ikke hjælpe med at tage imod dem - men i stedet hente vores udlejningsbil. Vi har lejet en Renault Clio diesel for en uge for 127 euro (ca. 950,-) incl. fri kilometer. Vi blev hentet i lufthavnens ankomsthal af Joan, som ejer Costa biler. Efter en lille time var vi på vej tilbage til campingpladsen i "vores nye bil".
Efter lidt forsinket middagsmad skulle farmand ud for at finde nogle småting, som vi manglede. Mikkel og ham drog på tur, men selvfølgelig var alt lukket på spaniolernes helligdag nr.1. Så turen gik i stedet rundt til forskellige bilforhandlere for at se nogle "fede biler". Herefter gik turen til Porto Banues - de riges legeplads.
Efter lidt køren rundt fandt vi en parkeringsplads. Vi var ikke mere end lige kommet ned til havnen før en sort Ferrari 360 Modena kom trillende. Mikkel sprang resolut ud på vejen og stoppede bilen. Føreren blev lidt overrasket med smilede til Mikkel, da hun opdagede, at han blot ville tage et par billeder af bilen. Efter et lille minuts tid lod Mikkel hende køre, hvorefter den fik lidt gas, så vi kunne høre den "fede" maskine i fulde omdrejninger.
Vi gik lidt frem og tilbage, men omkring spisetid var det tid til at vende hjem igen, hvis ikke resten af familien skulle blive bekymret. På vej hjem mødte vi en Porsche 911 Turbo (som vi ikke havde nogle billeder af). Jeg lod ham overhale og fulgte bagefter indtil første lyskryds. Her var heldigvis rødt så vi kunne få et par gode billeder - i hver tilfælde bagfra. Chaufføren (en unge fyr) opdagede hurtigt at "han" blev fotograferet. Med tegnsprog fik han spurgt os om, om vi var ved at fotografere bilen. Vi svarede med nogle ivrige nik. Herefter blev hækvingen kørt op. Da det blev grønt, gav han den lidt gas, men ventede på os længere fremme. Vi kørte til, så vi kunne fange ham igen ved næste lyskurve. Her kørte han i det inderste spor og holdt stille lidt før de andre biler. Vi var ikke sene til at fange hentydningen og valgte ydersporet - så vi kunne få et par gode billeder fra siden og skråt forfra. Under hele "fotoseancen" sad han og grinede over hele femøren !!
Efter spisetid fik vi et kort besøg af en engelsk familiefar, der havde boet en tid på campingpladsen. Han kom med et par brugte rulleskøjter til vores børn - herligt. Både Mikkel og Heidi kunne passe dem, så de blev straks afprøvet. Nu er det så kun forældrene (nok mest moderen), der sidder og ryster, hver gang de skal ud at løbe. Her på campingpladsen er der meget stejle bakker - 10-12 procent! Bare det nu ikke koster et brækket ben!
