...tilbage
Onsdag den 7. januar 2004 :
Efter morgenmaden gik vi fluks i gang med lektierne. Der blev slidt i det, for vi skulle indhente "en manglende skoledag". Vi havde nemlig besluttet, at dagen i morgen skal bruges i Sierra Nevada, som er et stort skiområde ca. 20 km. syd/øst for Granada. Nu er det bare sådan, at vores garderobe passer bedst til solskinsvejr. Med lidt fantasi kunne vi godt finde frem til en påklædning, der var varm nok på kroppen (godt at Rikke havde insisteret på at beholde sin vinterfrakke i camperen!), men ørene og fingrene måtte der gøres noget ved. Derfor drog farmand på indkøb i Lidl (utroligt, hvad der kan findes dér til små penge).
Mikkel og Heidi brugte en del tid på at rulle på de "nye skøjter" og selvfølgelig på at lege med Camilla og Line.
For at klare en lang dag i bil og i Sierra Nevada, skulle vi tidligt i seng, men det kneb gevaldigt for børnene at falde i søvn - spc. Mikkel, som glædede sig helt vildt til at stå på ski.