...tilbage
Søndag den 11. januar 2004 :
Udlejningsbilen skulle udnyttes endnu engang. Vi skulle en tur til Ronda - en by, der ligger ca. 45 km. nord/vest for Marbella. Det var dog under stor protest fra børnene - spc. de to største. De ville hellere lege med Camilla og Line! Men der var ikke noget at gøre. Deres forældre havde besluttet, at de skulle se lidt kultur og natur!
Turen fra Marbella til Ronda er utrolig storslÃ¥et. Landskabet fÃ¥r én til at tænke pÃ¥ et mÃ¥nelandskab. Ved 13.30 tiden satte vi os pÃ¥ byens torv og spiste vores medbragte frokost. Mens vi sad dér, myldrede det pludselig ud, fra kirken bag os, med folk i det fine tøj. En dansk præst ville være misundelig pÃ¥ alle de kirkegængere! Efter en halv times tid drog vi pÃ¥ opdagelse i byen. Den oser af "spanskhed" og der var langt mellem turisterne - herligt (somme tider glemmer vi, at vi faktisk er én af dem!). Det første vi bemærkede, var den helt fantastiske udsigt, der er fra Ronda. Herefter gik vi forbi tyrefægterarenaen - landets ældste arena (1785). Det var ogsÃ¥ i Ronda, at en lille hÃ¥ndværker - Pedro Romero - fandt pÃ¥ brugen af det røde klæde - la muleta. Nu var det tid til at gÃ¥ over Puente Nuevo - en bro fra 1700-tallet. Der er 90 meter til bunden af den kløft, den gÃ¥r hen over. Under Den Spanske Borgerkrig blev nationalistiske sympatører skubbet i døden herfra (jeg tror, at man kan nÃ¥ at tænke mange tanker pÃ¥ 90 meters frit fald - uha.)! Herefter gik turen til Casa del Rey Moro - et palads fra 1700-tallet. Bag huset ligger smukke haver og en trappe med 365 trappetrin (i øvrigt lavet af kristne slaver) i en slags mineskakt. Trappen fører ned til flodbreden, hvor man i gamle dage hentede vand. Prustende og stønnende nÃ¥ede vi op igen og gik en tur i haven. Pludselig fik farmand øje pÃ¥ en slags busk/træ, hvor man skulle kysse hinanden, nÃ¥r man gik under. Den chance lod han ikke gÃ¥ fra sig! Herefter vandrede vi rundt i de smalle Spanske gader, hvor der selvfølgelig ogsÃ¥ var souveniers butikker. Børnene - spc. pigerne mente, at vi skulle ind i dem alle! Hvad skulle de dog have gjort uden julegavepengene?! Vi ville ogsÃ¥ have set Palacio de Mondragón - et palæ fra 1314. Det var desværre lukket, inden vi nÃ¥ede frem. Det mente børnene nu ikke gjorde noget - de havde fÃ¥et rigelig af "kultur og natur" for i dag!
Sidst på eftermiddagen drog vi, mætte af kultur og natur, hjemad igen. Knap havde vi åbnet bildørene, for Mikkel og Heidi strøg over til Line og Camilla, imens at Rikke endnu engang mente, at det var meget synd for hende, at hun ingen legekammerater havde!
