...tilbage

Onsdag den 14. januar 2004 :

En solfyldt, men kølig morgen - bare vi nu ikke skal til at finde det "varme tøj! frem!
Mikkel sled det meste af dagen med skolegangen. Han var blevet bagefter i dansk - ikke lige hans yndlingsfag - men han kløede på med krum hals - herligt! Midt mellem diktater og grammatik undervisningen, blev der tid til at få fundet bunden i vasketøjskurven!
Rikke havde fået lov at jolle en tur rundt på campingpladsen på sin cykel. Pludselig så vi hende for enden af vejen - hun kom med 120 i timen! Mon hun havde en hund efter sig?! Nej, hun smilede over hele "fem-øren" alt imens hun råbte: "Ju-bi, nu har jeg også fået en legekammerat. Line og Patrick er kommet!!!" Lidt senere kom Line med hele familien. Det var hyggeligt at se dem igen. Mens vi voksne fik en kop kaffe, gik børnene straks i gang med at lege.
Efter aftensmaden fik vi sådan en lyst til at se Tv-avisen ….og Jonna og Bjarne. Så vi gik ned for at høre, om de ikke de havde lyst til at bytte en TV-avis med et glas vin. Det var de med på, så da børnene var puttet, gik vi med en flaske vin under armen, ned til Jonna og Bjarne. Ind i mellem al snakken, så vi lidt nyheder…….og at Viborgs håndboldpiger "bankede" Ålborg - herligt. Endnu engang havde vi en snak-saglig og hyggelig aften hos Jonna og Bjarne (tror nok, at "mænderne" indimellem syntes, at vi piger var lidt for snak-saglige - især under TV-avisen!). Da vi vendte næsen hjem ved 0.30-tiden, var det blæst meget op. Så vi måtte lige pakke markisen m.m. sammen, før vi gik i seng!

Mikkel slider med lektierne Heidi og mutter laver lektier medens Rikke følger med Hyggesnak (gensyn) med Michael og Karina