...tilbage
Tirsdag den 20. januar 2004 :
I dag stod vi forholdsvis tidligt op, da programmet var lidt klemt.
Så efter morgenmad var det i gang med skolen.
Kl. 11.30 skulle vi mødes med Jytte uden for campingpladsen. Hun havde tilbudt os en middag i hendes lejlighed, som ligger kun nogle få kilometer fra campingpladsen.
Da vi ankom til hendes lejlighed kunne børnene høre en hund gø. Det lød næsten som Oskar (Bjarne og Jonna's hund), men det kunne jo ikke passe !
Da døren gik op kom både Oskar og en dejlig madduft os imøde. Børnene begyndte med det samme at snakke med Oskar, som var i pleje hos Jytte, medens Bjarne og Jonna var på en lille 2-dages udflugt. Vi andre nød udsigtet fra altanen og glædede os til den dejlig mad, som vi ved, at Jytte kan lave (hun og hendes mand har haft en restaurant her i Spanien).
Vi havde en god eftermiddag med lækker mad, hyggelig snak og en gåtur i området. Maden var helt i top - farmand som ellers normalt ikke spiser fisk eller ost - spiste friskpillede rejer og spansk gedeost !!!
Sidst på eftermiddagen blev vi sat af på campingpladsen igen - Mange tak til Jytte for en dejlig eftermiddag- hvem ved om, vi ikke en dag skal leje din dejlige lejlighed.
Da vi gik tilbage til vores plads gik vi lige omkring Bjarne og Jonna. De var lige kommet hjem fra deres udflugt, men stod som forstenet på deres terrasse - hvorfor ?
Fordi at fra deres terrasse, hvor de før havde en fantastisk udsigt til Gibraltar og Afrika, kunne de nu kun se et hus !!!!
Medens de havde været væk, havde campingpladsen opstillet endnu et hus, selv om de havde lovet, at den plads var for lille til et hus og derfor aldrig ville blive 'bebygget'.
Annitta var hurtig og hentede en karaffel 'gravvin'. Både Bjarne og Jonna var meget sure og skuffede over at et 'ord' ikke er et 'ord'. Hernede kan man nemlig ikke få noget på skrift !!.
Jonna var klar til at sælge huset og flytte et andet sted hen. Bjarne mente dog nok, at der kunne findes en eller anden form for løsning. Konklusionen blev i hvert fald, at de ville skrive et brev til 'dronningen' (som ejeren bliver kaldt - nu er hun omdøbt til 'kællingen') for at klage over behandligen og evt. få en dispensation til at lave en eller anden form for hævet terrasse.
Efter endnu et par glas ved Bjarne og Jonna var mutter ved at blive noget snøvlet - læs fuld. Så vi snuppede noget nemt aftensmad, hvorefter hun forsvandt ned til Peter og Tina.
Omkring kl. 19.30 kom hun dog tilbage og spurgte, om vi ville med hen til Peter og Tina for at få en kop kaffe (hvilket Mutter i høj grad trængte til !!).
Fem minutter efter begyndte vi så at gå ned til dem. Bilen blev låst, men selv om jeg havde fingeren på alarmknappen blev den ikke slået til, da jeg tænkte, at børnene nok snart ville rende hjem igen og så ville de bare glemme at slå den fra (dette skulle jeg snart komme til at fortryde).
Da vi havde fået et par kopper kaffe (og vi var ved at være trætte af at høre på Mutter's snøvleri) gik vi tilbage til camperen (vi havde været væk 1 time).
Jeg låste døren til camperen op og trådte ind i bilen, hvor jeg blev mødt at et underligt syn. Det store vindue i siden stod på vid gab og det rodede helt vildt inde i bilen. Jeg vente mig om til børnene for at skælde ud over den manglende oprydning, da det pludselig slog mig - vi havde haft INDBRUD !!
Herefter gik det hele meget hurtigt. Først skulle der findes ud af, hvad vi manglede : 6 punge med indhold var væk, computeren stod stadigvæk på bordet (heldigvis), mobiltelefonerne lå stadigvæk på deres pladser, vores pas lå der, hvor vi havde lagt dem osv.
Alt i alt havde vi (voksne) mistet 400 Eu og børnene 300 Eu (hvoraf de fleste var Heidi's fødselsdagspenge). I vores punge lå ligeledes kørekort, 3 stk VISA-kort, Statoil-kort, FDM-kort mm.
Hurtigt blev der ringet til Danmark, hvor kortene blev spærret med det samme.
Herefter gik turen rundt til vores naboer for at høre om de havde set noget - ingen gevindst desværre.
Så gik turen til receptionen for at fortælle om indbrudet. Her fik vi en smule hjælp, nemlig at vide hvor politistationen lå !!
Ellers virkede de fuldstændig ligeglade !!
Peter kørte mig ind til politiet i Marbella. Her var der en der kunne en smule engelsk. Han bad mig ringe (på vores egen mobiltelefon) til et telefonnummer, hvor der sad en der var noget dygtigere til engelsk.
Så jeg afgav forklaring igennem telefonen - og mange af tingene måtte vi stave os igennem (det tog 40 minutter). Herefter fik jeg et referencenummer, som jeg skulle aflevere til betjenten på politigården. Han gik så ind på hans computer, hvor min forklaring blev skrevet ud. Efter lidt korrekturlæsning (det hele stod på spansk) blev den rettet for så at blive skrevet ud igen. Efter underskrift og udlevering af kopi til mig gik turen hjem til campingpladsen igen.
Her havde mutter allerede gennemrodet alle toiletter og skraldespande. Så jeg fortsatte sammen med Peter rundt om campingpladsen på golf banens område. Vi havde lånt en meget stor og kraftig lommelygte af vores tyske nabo - Thomas.
Da vi havde forladt golfbanen og gik ude på vejen, slukkede jeg lygte og gik med den ned langs siden. Da opdagede jeg et lille hul i enden af lygte. Medens vi gik og snakkede trykkede jeg på en knap inde i hullet. Så kan det nok være vi fik benene på nakken - der var nemlig en pebergas patron i den ene ende af lygten. Det sved lidt i mine øjne de næste timer.
Omkring kl. 01.00 gik vi i seng, men vi fik ikke meget søvn, da vi følte os lidt utrygge og en del ærgelige over den manglende alarm.
