...tilbage

Onsdag den 21. januar 2004 :

I dag sov vi lidt længe (lå og hvilede os). Børnene klare deres skolegang selv, da vi brugte en del tid på at finde ud af, hvordan problemerne med manglede VISA-kort, manglende kørekort og manglende penge skulle klares.
Efter nogle telefonsamtaler med Basse, bank, politi, forsikringsselkaber og det danske konsulat i Malaga begyndte det så småt at lysne.
Vi lånte 500 Eu af Bjarne og Midtbank overførte med det samme pengene til Bjarnes spanske bank. VISA kortene blev bestilt og skulle ankomme her til Spanien sidst i næste uge.
Kørekortet skulle laves/bestilles hos det danske konsulat (ville tage mellem 4-6 uger). Alt det der var stjålet skulle vi selv erstatte, da indbo forsikringen ikke dækker ud over 3 måneder (det viste vi godt) og selv om den havde gjort dækker den ikke ved simpelt tyveri (penge).
Selv om humøret var langt nede, kunne børnene jo godt hygge sig, så Rikke legede med Patrick og Line uden for vores camper.
Skaden på camperen var heldigvis ikke større end at jeg selv kunne reparerer det - næsten uden at det kunne ses.
Da børnene faldt i søvn kunne vi gamle efterhånden slappe af og vende det negative indbrud til noget positivt - vi havde kun mistet penge, kørekort og VISA-kort, men havde stadigvæk computer, pas, mobiltelefoner, bilen var ikke ødelagt mm. Vi kunne også glæde os over, at børnene ikke lå og sov i bilen - som de sommetider gør medens vi går en tur !!
Vi snuppede et par afsnit af Matador - dejlig afslappende serie.

Mærkerne i vindueskarmen efter indbruddet