...tilbage

Onsdag den 28. januar 2004 :

Det var som om at dynen var gjort af beton denne morgen - den var helt umulig at fjerne fra kroppen! Men langt om længe - ved 10-tiden - fik vi den skubbet af os!
Denne dag var vejret atter "til den pæne side", så vores udendørs møblement m.m. blev fundet frem. Det er altså skønt at have lidt mere "bevæg-rum".
Efter skoletid brugte Heidi en masse tid på at indrette hemsen som et værelse - det blev rigtig flot og hyggeligt. Rikke havde (som sædvanlig) gang i rollelegene, mens Mikkel stadig sled med lektierne - den stakkel! Mutter brugte eftermiddagen på at skrive et brev til forpagteren af campingpladsen - en slags klage. Vores oplevelse er, at ordet service er et totalt ukendt begreb på campingpladsen - dog særligt i receptionen. Selv da vi havde indbrud, var der ingen hjælp eller forståelse at hente fra receptionens side. Jer som kender os ved jo, at sådan noget kan vi ikke lade stå "usagt" hen! Så vi aflevere brevet på søndag, når vi rejser - vi skulle jo nødig blive smidt ud før tid!
Endnu engang hørte vi om nye indbrud på campingpladsen - bare de dog snart får fanget disse "banditter"!
Denne aften havde vi travlt - vi skulle gerne nå at se 3 afsnit af "Matador" - og det lykkedes. Det er altså en knald god serie!

Heidi har indrettet hemsen som værelse