...tilbage
Torsdag den 3. juli 2003 :
I dag skulle der gøres lidt rent inden vi forlod campingpladsen. For de næste dage ville al liv foregå i autocamperen.
Vi havde besluttet os for, at inden for de næste dage vil vi drage mod Danmark.
Af en eller anden mystisk grund - Frank mener det skyldes vinden ! vi andre tror mere på en forglemmelse - har vi mistet dækslet til vores vandtank. En ny skal hentes i Nordjylland, så vi kan slippe af med tanken om, at folk kan putte hvad som helst i vores vandtank (godt at hullet sidder så højt, at mænd ikke kan nå derop!!).
På vores kort har vi set en by med 2 røde stjerner - hvilket betyder, at der skulle være noget at se, der er en dagsrejse værd.
Så vi sætter kursen mod Gripsholm. Da det er ved at være sengetid, er vi tæt på Gripsholm, så vi må finde et sted at overnatte. Efter længere tids søgen finder vi en plet…. Desværre tæt på et trafikeret lyskryds - Kors, hvor kører der mange lastbiler om natten !!.