...tilbage
Onsdag den 9. juli 2003 :
Op på den store 'remskive' og til Østrig til Maurach - nær Innsbruck.
Vi kørte de sidste knap 100 km ad de mindre veje (efter nøje anvisning af Jeanette's SMS - tak).
Det var helt rart, at komme af motorvejen. Tempoet er mere afslappende, vindstøjen mindre og udsigten langt smukkere.
Vi kørte langs Achensee til Maurach (en meget flot tur).
Vi ankom midt på eftermiddagen. Gensynsglæden var stor og der blev delt knus og kram ud til højre og venstre. Vi aftalte at mødes til et glas vin i autocamperen.
Vi startede i det fri med 11 mand - men de unge, Franks bror Martin og svigerinde Jeanette, 'faldt af i svinget' - men det var jo også onsdag !!).
Det ene glas blev til et mere og et mere og et mere …. Det blev mere og mere festlig (-måske derfor oplevede vi ingen pladsmangel (der var farfar, farmor, farfar's bror (Jan) og svigerinde (Hanne) + os 5 (i alt 9 pers) i blien).
De 3 'ægte' Laursen'er underholdt på skift. Den ene med en mere utrolig historie end den anden, om hvad de havde bedrevet i deres unge dage (- farmand kunne også være med - det må sige en hel del om hans alder !).
Nå, men hvor der er input er der også output - og når man er lidt bedugget er der langt til toilethuset. Så autocamperens toilet blev fligtigt brugt benyttet (- hvilket farmand måtte sande dagen efter, da 'dasset' skulle tømmes. Når det sidste ikke kan tømmes ned i 'kassetten', kommer det bagefter, når 'kassetten' er taget ud. SPLASH - og en gang rengøring af kassette rummet …. Og farmand var nødvendigt.)
Et godt stykke på den anden side af midnat fik vi sendt 'de lidt ældre Laursen'er' afsted til deres hotel (-vi var ret spændt på om vi fik dem at se igen !) mod en aftale om at skulle på vandretur om formiddagen.