...tilbage
Mandag den 21. juli 2003 :
Gad vide om, der er noget særligt med mandage i Italien ?! i hvertfald var det endnu en mandag med regn og skyet vejr (passer fint med, at vi skal skrive dagbog).
Så det meste af dagen gik med dagbogsskrivning og alle dagens sædvanlige pligter som madlavning, spisning og opvask.
En anden ting, som der pludselig er blevet tid til er boglæsning. Her når vi at læse en bog på 1-2 uger, hvilket normalt kan tage op til et halvt år, når vi er der hjemme.
Vi har begge læst bogen om Farum skandalen (Title : Brixtofte) skrevet af 2 BT journalister. Den kan varmt anbefales. Men hvis du ønsker at bevare din barnetro på, at vi bor i et land, hvor den offentlige sektor er troværdig - så lad vær med at læse den !!