...tilbage

Onsdag den 25. juni 2003 :

---

Efter en temlig støjfyldt nattesøvn (en kølevogn holdt tændt hele natten) skulle vi op og se det olympiske skiterræn i Lillehammer. Vi kørte et stykke op - op - op i bjergene. Vi gik ad stier og marker, hvilket resulterede i at vi nærmest også fik afprøvet slalom diciplinen - mellem får- og kolo... Først så vi skiskydebanerne samt de alpine bakker. Det har nok været flot engang, men i dag ser det lidt misligeholdt ud. Herefter bevægede vi os ned ad i autocamperen - til skihopbakkerne. Her tog vi skiliften en tur ned og op igen. Et HELT fantiastisk syn. Men det mest imponerende var at stå oppe på toppen af den 120 meter lange skihopbane (bakke rekorden er 136 m). Når engang jeg får vinger, tør jeg prøve turen. Lillehammer er helt klart et besøg værd.
Nu var vi trætte og en rasteplads skulle findes og aftenmadens laves (hm, men vi skal have bøf, spaghetti Napoli, boller i karry eller noget helt andet ? - på dåse! ). Rastepladsen var lige noget for ungene. Små klippestykker til at klatre i. Afsted de drog med walkien. Pludselig blev vi kaldt. Heidi og Mikkel var faldet ned. Pludselig var appetitten væk. Farmand tog klipperne i fuld firspring. Heldigvis vende de tilbage uden de store skrammer, men med en lærdom om, at naturen skal 'betrædes' varsomt. Nu kørte vi et stykke op i bjergene i Gudbrands dalen - en helt fantatisk flot tur - for at finde ly for natten.