...tilbage
Tirsdag den 9. marts 2004 :
Efter en nat med en del afbrudt søvn p.g.a. lastbilernes evige "kommen og køren", stod vi lidt små-klattede op og fik morgenmad.
Herefter gik turen som skrevet til Serra da Estrela. Efter få kilometer forlod vi motorvejen for at tage en af hovedvejene i stedet. Vi var dog temmelig forundret over prisen, for de ca. 100 km. vi havde kørt på motorvejen - næsten 43 euro (ca. 320 kr.).
Farmand betalte, men nagede ham, at han ikke vidste, hvorfor vi skulle betale denne høje pris. Efter ca. 30 km.'s kørsel vendte han om - han ville have en forklaring. Nå ja, frem og tilbage er jo som sagt lige langt!
Vi kom til tilkørselen til motorvejen. Farmand parkerede helt inde i siden - kun få centimeter fra autoværnet, slog alarmblinket til og traskede over til "damen i buret". Langt om længe kom han tilbage. Forklaringen? - Jo, man må kun "opholde" sig i 12 timer i alt på motorvejen (har man brug for mere tid, skal man kører af og på igen, hvilket vi selvfølgelig bare skulle have gjort inden vi lagde os til at sove!).
Vi havde altså slet og ret fået en bøde for at overtræde denne tidsfrist - som vi i øvrigt intet kendte til! Men nu skulle vi jo tilbage til vores hovedvej. Det viste sig, at den eneste mulighed for dette var nu at køre ca. 25 km. ad motorvejen i den gale retning, kører af, vende rundt og tilbage på motorvejen for at køre denne samme strækning en gang til og så tilslut dreje af, hvor vi drejede af for flere timer siden……og så i øvrigt bare smile og betale endnu 5-6 euro for at komme i den rigtige retning!
Nå, men farmand svingede kareten ud for at tage den beskrevne tur. Hov, hvad var det for en lyd?! "Kørte du ikke på noget?" spurgte mutter, farmand. "Nej" svarede han " Det må være noget, der væltede i et af skabene". Nå, ok vi kørte videre. Men da den første p-plads kom, skulle vi nu lige ind og tjekke. Desværre havde mutter ret. Camperens bagende havde snittet autoværnet med hjørnet af bag-kofangeren, hvilket havde resulteret i at hjørnet var brækket.
Hold da fast, det var et dyrt bekendtskab med de Portugisise motorveje!!!!!! Nå, men at græde over spildt mælk hjælper jo som sagt ingen ting. Hjørnet blev limet fast og den værste ærgrelse lagt bag os, inden vi satte kursen mod Serra da Estrela.
Langt om længe var vi på rette spor. Vi kørte gennem et landskab, der hele tiden forandrede sig - fra det mere flade område med en del træer til det bjergfyldte Serra da Estrela med mere sparsom træ vækst og……..sne!!!! Ungerne kunne næsten ikke sidde stille - de måtte ud og røre ved dette naturens hvide element! Vi sneglede os op over det første lag skyer og en del dis (se billedet med Mikkel). Her fandt vi en god holdeplads midt i Serra da Estrela - ca. 10 km. før en lille by Manteigas. Her lukkede vi 3 vilde unger ud af bilen. Hold da fast, hvor var det koldt og blæsende, men det var ingen hindring for Mikkel og Heidi. De gik straks i gang med at undersøge området i tusmørket. Mikkel og Heidi begyndte at bygge en hule, men Rikke syntes godt nok, at det var for koldt at være uden døre. En halv time senere vendte Mikkel og Heidi dybfrosne tilbage - glade for, at der stod varmt mad på bordet! Dødtrætte gik alle mand tidligt i seng - spændte på, hvor koldt det blev at sove oppe i bjergene.
