...tilbage
Søndag den 14. marts 2004 :
Vi blev vækket af 2 børns puslen - Mikkel og Heidi. Vi vendte selvfølgelig "det døve øre" til og "sov" videre. De knoklede på livet løs….kaffeduften bredte sig, baconduft kunne vi også lugte, selv om de steget den uden for - herligt, æggevandet kogte, køleskabet gik op og i, servicen fundet frem o.s.v. alt imens de hviskende blev enige om, hvem der skulle gøre hvad - sikke dejlige unger vi har! Men hvad var nu det??? Var det ikke Oskars gøen (Jonna og Bjarnes hund), vi kunne høre lige uden for døren?!! Pludselig kunne vi høre en gruppe menneske, der sang: " Det er så yndigt at følges ad….". Straks røg gardinet op og der stod: Hele familien Guthkjer, Jonna, Bjarne, Oskar, Robert, Anita, Mikkel og Heidi (Rikke sov endnu!). Tænk sig, selv om vi først ankom i går eftermiddags, havde de nå at få arrangeret morgensang! Og ikke nok med det….. bilen var pyntet med en fantasifuld æresport (familien Guthkjers værk!), Jonna havde plukket en hel blomsterskov, børnene havde klistret et smukt tillykke-skilt på bilen og de havde dækket bord til farmand og mig…….vi blev helt varme om hjertet! Alle havde medbragt kaffe og stole, så inden længe vi fik dækket et "pludselig indskydelses-bord". Snakken gik og vi hyggede os. Da tanken åbnede (9.30) kørte Line og Mikkel efter varmt brød. Her sad vi så i dejlige venners lag og nød en svag solstråle, mens vi spiste lune flüte - helt fantastisk. TUSIND TAK ALLLE SAMMMEN - VI VIL ALDRIG GLEMME JERES OMTANKE OG OPFINDSOMHED!
Og som om, at al dette ikke var nok……men nej, vi fik også gaver! Først fik vi en "snydepakke" af børnene - en mudret sten. Som forældre er man jo glad for alle de gaver, man får, så straks udbrød: "Tak, unger". Her til lød svaret: "Vi vidste, I ville sige tak, men det er altså bare en "snyde-gave" - en grim beskidt sten! Her er den rigtige". Vi fik en meget smuk sten med 10 euro samt 2 flotte kort. TUSIND TAK BØRN, FOR AL DET I HAVDE LAVET TIL/FOR OS! Robert og Anita havde en lækker fyldt chokolade med til os (en mangelvarer i det sydlige!) og familien Guthkjer havde kreeret et fantasifuldt kort, ja for flot kan man ikke kalde det!! Der var nemlig sat ikke særlig smukt billede på af en gumlende farmand og mutter!
"Folket" brød op ved 10-10.30 tiden - vi havde haft en skøn morgen. Efter lidt oprydning begyndte vi at gøre klar til et lille arrangement, som vi havde inviteret "morgenholdet" til om eftermiddagen - ikke noget særligt, da det jo faktisk også kom lidt bag på os selv, at vi var på Cabopino denne dag. Desværre kunne Robert og Anita ikke komme - de var i forvejen inviteret ud, men klokken 15.00 mødte de første folk op. Det var Jonna og Bjarne. Nej hvad var nu det?! De havde en gave med…..ja, faktisk 2! Jonna havde plukket en smuk buket blomster til bordet, men havde også en indpakket gave med. Hvad var mon det? Det var lige før, at mutter fik tårer i øjnene. Vi fik et fantastisk flot maleri af Jonna og Bjarne. Det er vi utrolig glade for - specielt fordi, det er malet af Jonna. TUSIND TAK! Vi glæder os til at komme hjem og få det hængt op i vores stue! Men hvor blev Tina af? - hendes børn var kommet! Nå, hun trængte nok til lidt ro (hi-hi)! Med "kun" små 25 min.'s forsinkelse dukkede hun også op. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, men desværre ville solen ikke rigtig igennem skydækket. Vi sagde farvel til familien Guthkjer ved 16.30 tiden, farmand og Bjarne gik ned for at se boksning ved 17-tiden og da klokken var blevet godt 18.00 kunne Jonna og jeg ikke holde varmen mere!
Mutter fik ryddet op og farmand kom hjem, da det var overstået! Nu var det tid til at "blive pyntet", til vi skulle ud at spise kl. 20.00 (farmand havde bestilt bord). "Pigerne" gik i gang med sminkedåsen, de mindste af dem (Rikke og Heidi) i klædte sig deres spanske kjoler og Mikkel lignede en rigtig gentleman i sin hvide skjorte. Børnene var dog noget fortørnet over, at farmand skulle af sted i cowboybukser og skjorte…….uden slips og pæn jakke. Farmand måtte aflægge en længere forklaring om, at der altså ikke havde været plads til al det pæne tøj, da vi pakkede!
Klokken 20.10 gik vi på restaurant "Da Bruno a Cabopino" - lige uden for campingpladsen. Vi gik hen mod tjeneren for at høre, hvor vi skulle sidde……hmmm. Det var dog et noget hemmelighedsfuldt smil "fru. Overtjener" sendte farmand…….hun kunne lige vove på at "lægge op til" min mand…..og så på vores kobberbryllupsdag! Nå, men vi blev anvist et bord af en ældre herre (hvorfor er der aldrig noget for pigerne "at kigge på"?!). Som 5 ællinger, der følger sin andemor, gik vi i rumpen af ham. Vi blev vist hen til et stort rundt bord, hvor der sad 6 mennesker begravet bag deres menü-kort! Nej hvad var nu det for noget?! Kunne farmand ikke sørge for et bord det os selv?! Langsomt sænkede de 6 mennesker menü-kortet. Det kunne ikke passe!!!!! Men det gjorde det! Her sad Jonna, Bjarne og Familien Guthkjer………lige noget farmand havde fået arrangeret i farten! Sikke dog en herlig overraskelse! Efter at være kommet sig nogenlunde over choket, fik vi skålet med disse herlige mennesker! På Peters anbefaling bestilte farmand og jeg en oksebøf med champignonsovs……virkelig en god anbefaling! Det smagte så lækkert. Mutter kunne ikke helt fatte, at hun nu sad med sin familie og dejlige venner omkring sig, i en fyldt restaurant med en service, der bare var i orden og spiste et himmelsk måltid mad! vi havde en livlig snak, mens den dejlige mad blev spist. Herefter lidt snak frem og tilbage om vi kunne få plads til en dessert. Pludselig tog farmand ordet og sagde til tjeneren, at vi gerne ville have dessert. Jeg sad og ventede på, at de skulle komme med menü-kortet - syntes godt nok de var lidt længe om at hente det! Pludselig stod en tjener med en flot dessert pyntet med 12½ lys! - endnu en af farmands små arrangementer! Hvor er det skønt at have en mand, der efter alle de års samvær, stadig er i stand til at overraske én! TUSIND TAK FOR ALT, MIN SKAT! Må de næste 12½ år blive lige så spændende som de første!!
Nå, men den slags dessert - som i øvrigt smagte himmelsk - var ikke lige noget for børnene. Men det klarede Bjarne da lige. Han drog af sted med hele børneflokken over til Mario's - baren på campingpladsen - og købte is til dem. Han fik lige en ekstra stjerne hos børnene!
Da klokken var ca. 22.30 slentrede alle mand op ad den stejle bakke på campingpladsen - det var blevet tid til at sige godnat - Guthkjer børnene skulle op og i skole og Jonna og Bjarne skulle på en 3 dags udflugt i morgen!
TUSIND TAK TIL JER ALLE - MIKKEL, HEIDI, RIKKE, CAMILLA, LINE, TINA, PETER, JONNA, BJARNE, OSKAR, ROBERT og ANITA - I GAV OS EN UFORGLEMMELIG DAG!!!!!!