...tilbage

Tirsdag den 16. marts 2004 :

Vi vågnede heldigvis til tørvejr og en blanding af sol og skyer……..og en rigtig dejlig invitation…..eller nærmere 2. Vi blev inviteret til Peter og Tina's kobberbryllup d. 5 april - både til brunch og fest om aftenen. Det blev vi meget glade for - vi glæder os til dagen!
Børnene havde fundet en lille bog frem, hvor man kan lærer om adskillige tryllekunster. Heidi og Mikkel brugte lang tid på at indøve numrene og få sammensat et lille show. Vi blev inviteret til forestillingen til kl. 13.00. Vi så mange finurlige numre, som vi ikke lige kunne "regne ud" - flot Heidi og Mikkel.
Journalisten fik uventet travlt denne dag, så vi har aftalt at tales ved torsdag i stedet.
Fedt! - vi kunne sidde ude og spise igen (efter flere måneders pause)……nu begynder livet for alvor at blive rigtig sjovt!
Efter aftensmaden var det tid til bad for børnene. Heidi og Rikke skulle følges ad op i badet. Heidi var gået lidt i forvejen, med det resultat, at Rikke, er ikke kunne indhente Heidi, stampede i jorden og vendte om med ordene: "Fint, så kan det også bare være lige meget! Så skal jeg slet ikke i bad!!!!" Meeeen, efter strenge ordre fra sin mor og far, endte det alligevel med, at hun trissede bagefter, alt i mens hun hvislede en masse eder ud mellem fortænderne!

Mikkel og Heidi igang med tryllenumre Aftensmaden kan nydes i det fri