...tilbage
Torsdag den 18. marts 2004 :
Hmmm, mon ikke snart at de skyer, har tænkt sig at forlade Cabopino?!!
Da vi sad og spiste "morgenmad" fik vi et uventet besøg………..den lille hund! Nå, men den har fundet ud af, at her kan den få lidt til føden?! Straks blev der smurt brød med paté. Den nærmest slugte det. Senere på dagen erfarede vi, at Jonna faktisk også havde fodret den om morgenen. Stakkels hund, den må have været skrækkelig sulten. Det lykkedes os, at komme lidt tættere på hunden i dag, men ved den mindste lyd eller pludselige bevægelse, farede den sammen og løb nogle meter væk. Den hund må simpelthen have været udsat for nogle grimme oplevelser. Vi håber på, at vi stille og roligt, kan få den til at have tillid til mennesker igen, således at vi kan "få fat i den" og få den bragt til et dyreinternat.
Nu var det blevet tid til at få fat på Ole, så vi kunne få afklaret, hvorfor hjemmesiden ikke var opdateret. Mystisk - Ole havde aldrig modtaget det, som farmand havde sendt til ham. Straks blev det hele sendt igen og Ole klarede lynhurtigt opdateringen - tak! Vi beklager den lidt sene opdatering for uge 12.
Hen af eftermiddagen begyndte solen at skinne - hurra! Det mente farmand skulle fejres. Så han brugte en del af eftermiddagen på at sidde på Jonna og Bjarne's terrasse og nyde en (eller var det 2?!) øl i solen sammen med Bjarne. Men så kom Peter med friske forsyninger af X-mas (ja, det er det mest utrolige, der bliver "eksporteret" til Costa del Sol), så mutter og Peter gik ned for at holde dem med selskab.