...tilbage

Lørdag den 20. marts 2004 :

HIP - HIP - HURRA - i dag er det Oldemors fødselsdag! HJERTELIG TILLYKKE MED DAGEN!!
Efter vejret at dømme, må vi have jordens dejligste Oldemor ( - hvilket vi i øvrigt også har!), for solen bagte ned fra en skyfri himmel!
Vi nød morgenmaden i solen og bagefter satte vi os godt tilrette, så solen kunne brune vores efterhånden blege, nordiske kroppe. Mens vi sad der, stak Jonna lige hovedet frem og spurgte om vi ville grille sammen med dem om eftermiddagen - det ville vi gerne! Her nede tilpasser man spisetiderne efter vejret! Man trækker simpelthen frokosten til hen på eftermiddagen og laver et kombineret frokost- og aftensmåltid, simpelthen for at kunne nyde solen mest muligt!
Over middag fik Jonna og Bjarnes nabo en hel lastbil fuld af grus læsset af midt på vejen. Nu er de fleste jo et par dage ældre end os, så vi gik ned for at hjælpe med at skovle og feje. Jeg skal love for, at det kunne give sved på panden……ja, selv farmands underbukser kunne vrides!
Da det var overstået, tog Bjarne og farmand på indkøb. Midt eftermiddag gik madlavningen i gang. Vi havde en rigtig dejlig og hyggelig eftermiddag samt aften sammen med Jonna og Bjarne. Børnene gik lidt til og fra…….og nød at de kunne se lidt dansk TV hos Jonna og Bjarne.
Vores alle sammens lille hund…….jo, den kom skam på besøg. Den er helt vild med Jonna og Bjarne's hund. De fik lov at rende sammen - sikken de boltrede sig. Men hvornår mon vi mennesker kan få lov at komme lige så tæt på?!
Vi spiste og spiste og spiste…..og drak en flaske vin eller to, men nu skulle det hele jo ikke gå op i mad og drikke, så farmand hentede Trivial Pursuit. Vi lavede et mande- og et damehold. Til at starte med havde vi en blanding af børne- og voksenspørgsmål. Tja, her måtte dameholdet se sig besejret stort….ikke én "ost" i inden mandeholdet vandt (konklusionen må være: Mænd er mere barnlige end kvinder!). Nå, men børnespørgsmålene blev byttet ud, så der var nu udelukkende voksenspørgsmål. Og så var damerne på hjemmebane!!! Vi bankede mændene synder og sammen…….hele to gang fik de klø! Jo, det kloge køn sejrede! Op med humøret, mænd…..næste gang skal vi nok lade jer "næsten" vinde! Og til Jonna: "Give me five!"

Så skulle der skovles og slæbes (i spande) grus Vi synger alle fødselsdagssang for oldemor Grillhygge hos Jonna og Bjarne Så skulle der spilles Trivial Persuite