...tilbage
Tirsdag den 23. marts 2004 :
Vi vågnede til en flot solskinsdag, så vi besluttede at eftermiddagen skulle bruges ved stranden. Først skulle farmand dog lige på internetcafé og sende hjemmesiden hjem til Ole. Imens greb børnene chancen for en vandkamp i det dejlige vejr. Mutter slæbte computeren uden for og gik i gang med at skrive mail. hun måtte flytte plads en gang i timen for ikke at blive solskoldet!!
Farmand og ungerne smurte frokost og gik på stranden. Børnene udnyttede, at de havde en hel strand til tumleplads. Nu havde de i hvert fald en undskyldning for ikke at høre efter, for selv deres øregange var proppet til med sand.
Hen af eftermiddagen var det mutters tur til at komme til vandet. På vej til standen mødte hun den lille hund, som i behørig afstand fulgte bag efter. Da den kom til den åbne strand stoppede den dog op og løb i stedet rundt i de små klitter. Men efter en halv times tid kom den pludselig springende ned på stranden og løb for fuld firspring lige på hovedet ind i en stor bølge! Der var ingen tvivl om, at det var en rigtig vandhund.
Da vi, mere eller mindre røde, vendte næsen hjem, fulgte hunden os et lille stykke, men den var endnu ikke færdig med at nyde stranden. Gad vide om den kommer tilbage på campingpladsen?
Tja, hunden må altså have en god lugtesans, for den kom tilbage, da vi var i gang med aftensmaden! Mon det nogensinde lykkes os at få fat i den, så vi kan få afleveret den på et dyreinternat?!