...tilbage
Torsdag den 20. november 2003 :
Vejret valgte for os - det var stadig overskyet og blæsende. Så efter morgenmaden pakkede vi bilen og vendte næsen mod det sydligste Spanien. De første godt 200 km. var ærlig talt ikke noget at skrive hjem om - dog er det lidt fascinerende at køre den ene kilometer efter den anden og så stort set ikke se andet end goldt landskab. Vi følte os hensat til en westernfilm, hvor man ser cowboys ride ud over de nøgne sletter. Ca. 60 km. vest for Almeria begyndte landskabet at forandre sig.
Nu kom der lidt klipper og vi kunne atter se vandet. Her fandt vi et sted at spise meget sen frokost. Fatter og mutter steg ud for at besigtige stedet. Vi fik straks øje på en bjergged og hendes gedekid. Da de opdagede os, kaldet "moderen" på kiddet, som straks sprang 4-5 meter over en kløft, for at følge hende - et helt fantastisk syn. Efter en klatretur på klipperne, var alle "hundesultne", så det var med stor appetit vi spiste vores frokost og så endda med en rigtig smuk udsigt over havet!
Da vi nærmede os byen Motril, så vi stort set ikke andet end plastik drivhuse - et ganske uskønt syn! Det værste var næsten, at al den plastik, som de havde pillet af, lå bare og flød rundt i landskabet. Et godt stykke på den anden side af Motril, mødte der os igen et meget smukt landskab med klipper, brusende hav og helt hvide huse - smukt! Men hele kysten bærer præg af, at det er et eftersøgt turistmål. Næsten lige gyldig hvor man vender øjet hen, ser man masse af hoteller.
Mens vi kørte gennem Málaga, gik vores tanker frem i tiden - til den dag vi skal hente mormor og Basse i lufthavnen. Nu er der kun 4 uger til vi ses - ih, hvor vi glæder os!
Ved 20-tiden ankom vi til Cabopino - den campingplads, hvor Lis og Bjarne også bor. Så vi greb mobilen og ringede til dem, for at høre om det var en god campingplads. Det kan nok være de blev lidt tavse, da det gik op for dem, at vi faktisk var på pladsen. Efter et stort gensynsknus, fandt vi en dejlig plads. Da vi havde fået, det meste nødvendige pakket ud, gik vi "to gamle" over til Lis og Bjarne og fik os en tiltrængt kop kaffe - bare dejligt.
Den nat sov vi rigtig godt - ingen storm og blæst!
