...tilbage

Fredag den 28. november 2003 :

Efter endt skolegang, som ikke var så lang, da det var fredag, spiste vi varm mad til middag. Vi har nemlig kun sol på vores plads til ved 16-tiden. Når solen først er væk, er det for koldt at sidde ude og spise. Mens kødet grillede, sad vi og nød solen.
Om eftermiddagen skulle der provianteres lidt, så Rikke, Heidi og farmand hoppede på cykle. Imens læste mutter danske aviser. Vi har nemlig fundet et sted, hvor de sælger enkelte danske aviser og ugeblade - godt nok til lidt "overpris" - men man er som "udenlandsdansker" villig til at betale en hel del! Og når vi så kan bytte lidt med vores "danske naboer", så er prisen jo kun det halve!
Sidst på dagen begyndte vi at pakke vores ting sammen. For lørdag skulle vi ud og kigge på "en bolig" til mormor og Basse til jul - nu nærmer tiden sig med hastige skridt!

Middagsmad fra grillen