...tilbage
Tirsdag den 7. oktober 2003 :
Vi sagde farvel til vores danske naboer der skulle videre i deres ferie. De havde planlagt en tur til nogle venner, som var på ferie i Syd-Frankrig 'et sted'.
Herefter skulle vi have vasket tøj og passet skolen. Vi fik også tid til, at planlægge vores egen videre tur. Vi havde nemlig lørdag aften fået mail fra Jaspers (nogle venner) som skulle til Callela (50 km nord for Barcelona) i uge 42. Vores tur skulle så tilrettelægges således, at vi kunne mødes med dem - en gang i uge 42.
Vi blev enige om, at køre videre torsdag morgen og at der kun skulle gøres nogle få stop i Frankrig - Frankrig er jo til at nå i bil i en sommerferie, så der kan vi jo tage til en anden god gang!