Dagbog oktober 2003

...tilbage

Fredag den 10. oktober 2003 :

Vi var klar til afgang allerede kl. 9.00 - dejligt. Turen gik nu til Nimes, derefter videre til Arles for at ende i les Saintes- Maries-de-la-mer.
På turen dertil kørte vi igennem området, som hedder Camargue. Dette område er meget specielt.
Som det står beskrevet i Politikkens Turen går til syd-Frankrig :
Camargues flade sumpland i Rh�ne-flodens delta ud til Middelhavet er et fænomen. Fra Arles kan man tage på en hel-dags-udflugt til 'Frankrigs Texas', hvor man kan opleve et stykke 'wild west' med vilde tyre, heste og ægte cowboys - på fransk 'les gardians'. Vil man uden for de få asfalterede veje og ind over saltstepperne, rundt i det besyndelige land, må man selv op på hesteryg. Hestene i Camargue fødes sorte, men bliver hvide efter 3 år. Hestene lever stadigvæk i frihed.
De 6000 vilde tyre bag indhegningerne opdrættes til 'la corrida', de spanske tyrefægtninger, som visse sydfranske byer fra gammel tid har tilladelse til at arrangere og udelikkende med spanske tyrefægtere i arenaen.
Camargue er ikke kun de hvide hestes og de vilde tyres land, men også fuglenes verden. I den sydøstlige del har man udlagt et 13.500 ha stort areal til reservat, hvor- blandt mange andre fuglearter - 4-5000 flamingoer hvert år yngler.
Camargue er også stedet for den franske risproduktion. I den nordlige del af sumpområdet breder rismarkerne sig, og der dyrkes nu så meget, at Frankrig er selvforsynende med ris.
Vi brugte nu ikke så lang tid på selve det flade Camargue område (vi så dog både heste, tyre og flamingoer), men kørte direkte til den sydlige spids les Saintes- Maries-de-la-mer.
Her har vi tilbragt adskellige ferier, før vi fik børn, så det ville vi selvfølgelig gerne vise frem.
Og vi blev ikke skuffet. Byen var kun blevet flottere, men havde stadig bevaret sin atmosfære - som et lille uanseeligt fiskerleje.
Vi smurte nogle sandwich og tog dem med til den flotte hvide sandstrand, hvor børnene kunne soppe i vandkanten.
Over middag fortsatte turen så mod vores næsten stop Narbonne. Vi havde valgt at tage turen langs vandet, så vi kørte gennem Frontignan, Sete, Agde, Bezieres for at ende i Narbonne.
Efter et par runder i diverse rundkørsler fandt vi campingpladsen - Camping la Nautique. Pladsen lå ved en sø 'Etang de Bages de Sigean' og til hver plads var der egne sanitære forhold - hvilket betyder, at vi havde privat bad og toilet. Annitta ville lige rengører toilet og brusekabine, inden vi skulle tage det ibrug. Medens jeg gjorde camperen klar til natten, gik mutter afsted med rengøringsspand. Efter ca. 10 min hørte vi et skrig (hvin) inde fra toilettet. Vi skyndte os ud for at se, hvad der var sket. Under toiletbræddet (hun stod med hovedet næsten nede i toilettet, inden hun åbnede brættet) sad der en grøn frø. Frøen var ganske upåviket af postyret og sad bare og kiggede op på hende. Vi fik den hurtigt fjernet (dvs den hoppede ned i toiletkummen og hvad er så mere nærliggende end at skylle ud?! Stakkels frø), således hun kunne fortsætte rengøringen.