Dagbog oktober 2003

...tilbage

Tirsdag den 14. oktober 2003 :

Kl. 7.30 er dog et ufatteligt tidligt tidspunkt at stå op på!! (Vi bliver da vist nød til at finde et arbejde i en butik, når vi kommer hjem). Da klokke blev godt 9, holdt vi uden for Jasper's hotel - så var det tid til afgang. Vi var, af campingfatter, blevet rådet til at finde en togstation og tage toget ind til Barcelona - bl.a. p.g.a. risiko for lang kø ind mod Barcelona samt p.g.a. risiko for tyveri. Så vi kørte ind i en by på vej mod Barcelona - det var, fandt vi ud af lidt senere, ikke tilladt at her skulle køre autocampere! Gaderne var ufattelige smalle. Efter at have kørt nogle nervepirrende runder rundt i gaderne efter en togstation, stoppede vi for at spørge om vej. Vi spurgte en ældre herre med en hund på armen. Han var rimelig god til at tale engelsk, men virkede ærlig talt ikke som om, han forstod ret meget af det vi spurgte om. Han blot talte og talte. Han må åbenbart have fornemmet, at vi ikke helt forstod/fik svar på det vi spurgte om, og 1-2-3 så havde han nærmest skubbet Jasper væk fra sædet og selv indtaget pladsen sammen med sin hund!!! Os der sad bag i, måtte holden en ufattelig trang til at fnise, tilbage. Det kan man da kalde spansk hjælpsomhed (måske også lidt påtrængende!). Nå, men han fik os da guidet ud af byen igen og fik forklaret os, hvilken vej vi skulle for at komme til Barcelona. I øvrigt kunne han da sagtens tage med os til Barcelona, hvis vi havde brug for det. Men her takkede vi venligt men bestemt "Nej tak". Jeg ved stadig ikke rigtig, om han blot var utrolig hjælpsom eller om han havde andre hensigter!
Nå, men efter denne oplevelse, blev vi nu enige om, at v ikke havde lyst til at spørge efter flere banegårde. Så vi tog autocamperen hele vejen. Ingen problemer med kø og det var rimelig nemt at finde en overvåget P-plads (- som dog var temmelig dyr. Vi holdt på en "bus-plads", så vi måtte betale som sådan - 5 euro pr. TIME - tyveri! Vi siger "Tusind tak" til Jasper's, fordi de betalte "regningen". Nu behøver vi ikke at spise havregrød de næste 14 dage!).
Vi købte billet til en sightseeing bus, som vi kunne stige af og på, som det passede os. Vi valgte nogle steder ud vi gerne ville se. Første stop var " La Rambla" - Barcelonas berømte boulevard og slentregade. Men da maverne skreg af sult, var det første børnene og Marianne fik øje på, en Burger King! Efter et "sikkert" besøg hér, gik turen videre ned af Rambla'en. I den øverste del ses et hav af dyrehandlere med fugle, kaniner og en masse andre små dyr. Hele vejen ned af gaden står der forskellige "figurer". Det er folk, der har klædt sig ud, står helt stille og ligner statuer. Lige indtil man putter en mønt i deres "sparebøsse", så begynder de pludselig at bevæge sig - og indimellem lidt uventet! Som da jeg skulle putte en mønt i en "statues" sparebøsse. Da jeg stod bukket ned over bøtten, stampede "statuen" pludselig hårdt i sin "sokkel", så jeg hoppede en halv meter op i luften. Det var til stor moro for tilskuerne - men det var jo heller ikke deres hjerte, der galoperede afsted med 180 i minuttet! Men så fik jeg til gengæld lov til at stille mig op ved siden af "statuen", så vi kunne tage et billede! "Statuerne" var utrolig dygtige og deres forklædninger var unikke.
Børnene havde fået nogle penge af farmor og farfar inden de forlod os og sammen med lommepengene brændte de i pungen. Så var det jo godt, at Rambla'en er fyldt med butikker. Mikkel fandt "lige den T-shirt", han gerne ville have - dén med Michael Schumacher. Rikke faldt pladask for en spansk kjole, mens Heidi ikke lige var helt sikker på, at der lige var det, hun gerne ville have. Mikkel og Rikke sender en STOR tak til farfar og farmor, fordi de fik råd til at købe lige dét, de gerne ville have. Inden vi ville forlade Rambla'en, skulle vi lige se "Mercat de Sant Josep" (også kaldet La Boqueria) - et stort marked, hvor tungerappe kvinder sælger frugt, grøntsager, kød og fisk. Vi holdt os dog fra "fiske-enden" grundet tidligere års erfaringer. Sidst vi var på et fiskemarked, kastede Rikke op midt i det hele - hun kan ikke klare lugten!
Nu gik turen videre med sightseeing-bussen. Vi skulle se den ufuldendte kirke - "La Sagrada Fam�lia" af arkitekten Antoni Gaud� (1852-1926) - et geni, der var lige dele rablende fantast og revolutionær kunstner. Det er det mest storslåede bygningsværk, jeg endnu har set. Om så man betragter kirken i flere dag, ja så kan man blive ved med at finde detaljer, man ikke så ved første øjekast. Men man startede også byggeriet i 1880'erne og regner først med at være færdig i 2020'erne, så det er mange års bygningsarbejde/kunsthåndværk man betragter på én gang. Herefter gik turen videre til "Parc Güell" - også en af Gaud�s værker, som han desværre ikke fik færdiggjort p.g.a sin død (han blev dræbt af en sporvogn i 1926). Her var det planen, at der skulle bygges 60 huse til private i et stort parkanlæg. Gaud� nåede kun at få færdiggjort 2 af husene samt en stor plads, der var tiltænkt som plads for et marked til beboerne i "komplekset". Vi var så heldige, at da vi kom til parken, var der et stort blæse-orkester, der spillede. Det lød "knaldhamrende" godt. Så vi stoppede op og hørte et par numre, mens vores fødder trampede i takt - de kunne slet ikke lade være! På de bygninger, vi så af Gaud�, ser det ud til, at han brugte megen mosaik og "tænkte" i store, anderledes, dekorative og bløde linier.
Py-ha, nu var vi helt mættede af indtryk. Så vi nøjedes med at se "resten" af byen fra sightseeing-bussen - at udforske Barcelona kræver vist flere ugers ophold!
Da kl. blev 20.00 sad alle mand trætte og "mættet" af indtryk i camperen tilbage mod Calella. Men maverne var ikke særlige mætte, så vi smurte nogle sandwich og fik en kølig pils til.
Vi havde haft en rigtig dejlig dag sammen med Jasper's.