...tilbage

Lørdag den 18. oktober 2003 :

Hvor er det godt, at nogen i sin tid opfandt "hovedpin's-piller"! Nå, ud af fjerene. Vi skulle hente Jasper's kl. 10. Vi kunne lige nå en lille køretur sammen med dem, inden de skulle med bussen til Danmark kl. 14.
Tænk sig, det regnede ikke!!! Men blæste i styrke "storm". Vi kørte en tur langs vandet nord på. Fandt en smuk plet og spiste lidt frokost sammen. Tiden blev inde til at køre hjem ad igen. Farmand satte i gang med 140 i timen og bump……..rødvinskaraffelen ramte gulvet med et brag, proppen sprang af og rødvinen flød ud over gulvtæppet! Ved hjælp af håndkæder, viskestykker, klude, vand og sæbe fik vi dog fjernet det - det eneste spor, var en stank af værtshus de næste par dage!
Vi kørte Jasper's til hotellet, hvor vi sluttede af med et farvel-knus i "stiv kuling". TAK til Jasper's for nogle rigtige hyggelige timer sammen med jer - vi glæder os til "fortsættelsen", når vi kommer hjem!
Vi skulle hilse mange gange fra børnene - og fra Rikke, skulle vi sige mange tak for "tigeren" - et tøjdyr, hun valgte at købe for pengene. De 2 andre har "gemt" pengene (lidt endnu)!
Efter afskeden var det tid til at komme hjem og vaske "rødvinsklude" og begynde at pakke - i morgen vil vi ud og lede efter godt vejr.
Sidst på eftermiddagen trængte vi dog til noget frisk luft - man kan blive helt afhængig af det! Mikkel var dog blevet temmelig forkølet og følte sig lidt sløj, så han blev hjemme og "kørte rally".
Vi andre gik en tur på "shopping" i byen. Vi 3 piger skulle jo helst se hver eneste butik, mens farmand i ren protest (- og stadig i ført shorts til trods for "stiv kuling" - man kommer vel fra vikingernes land?!), blev stående uden for hver eneste butik med korslagte arme! Efter et par timer lykkedes det endelig Heidi at finde noget, hun gerne ville bruge nogle af sine penge på. Det blev til en fin halskæde med et "H" på - hun sender en TAK til farfar og farmor for "gaven".

Afsked med Jasper's uden for hotellet