...tilbage
Tirsdag den 21. oktober 2003 :
Sammen med Patrick og Line's far og mor, drog vi mod turistinformationen. Det var nu et "must" at finde en møntvask. Vi kunne godt få vasket på campingpladsen, men så var det i deres vaskeri. Det koster 12 Euro pr. 5 kg. vasketøj. På grund af de mange dage med regn, havde vores vasketøjskurv vel sneget sig op på mindst 20 kg. vasketøj - 48 Euro ….eller næsten 4 overnatninger. Det var mere end "nærrigheden" kunne tillade. Så vi fandt en møntvask - ikke i den halvstore by (knap 50.000 indb.) vi bor ved. Nej, vi måtte til nabobyen. Der findes et hav af vaskerier, men ikke møntvask. Om det skyldes, at spaniolerne ikke vil vasker selv, eller om privatboligerne i området, har saltvand i vandhanerne, ligesom i de fleste vandhaner på campingpladsen……tja, det ved jeg faktisk ikke. Men det vil jeg have undersøgt. Hvis årsagen er, at spaniolerne ikke har kultur for at vaske selv, vil jeg nu overveje at emigrere til Spanien J
Endnu engang oplevede vi, at det er svært at finde en P-plads til en autocamper. Vi fik atter set de meget smalle gader, der findes i syden - ikke lige en autocampers livret! Så det endte med, at Mikkel og jeg blev sat af ved møntvasken, mens Rikke, Heidi og farmand fandt et supermarked at handle i (- og kunne parkere ved!).