...tilbage
Torsdag den 23. oktober 2003 :
Juuu-biiiii - for første gang i mange dage, vågnede vi til en skyfri himmel. Så vanten på, så skolegangen kunne "blive overstået" og solen kunne nydes. Hele eftermiddagen nød vi solen i bikini og shorts! Det var nu en dejlig fornemmelse at sidde i bikini sidst i oktober - det, tror jeg godt, jeg kunne blive forfalden til! Men i skyggen, var der koldt. De sidste aftener har vi også måttet tænde for gasvarmen. Så selv i Spanien kan man ikke undvære varmeapparater!
Det kan være noget af et problem, at finde gasflasker i syden. For at spare på gassen, sendte vi Mikkel og farmand afsted på cykel efter en el-blæser. Vi betaler jo alligevel for strømmen - uanset hvor meget vi bruger! Som sagt så gjort, men de "faldt" også lige over en el-bord-grill. Det er nu en god investering. Så kan vi stå udendørs og stege kødet og derved slippe for at skulle i seng med en "frikadellelugtende" dyne!
Sidst på eftermiddagen tog vi til "dansker træf" i restauranten. På campingpladsen kommer der hver mandag og torsdag en dansk "guide", som man kan stille diverse spørgsmål. Endvidere kan hun fortælle en del om området, da hun har boet her de sidste 25 år. Jeg fik spurgt lidt til skolegang m.m. - det er jo altid rart at vide lidt mere om landet, hvis man nu skulle ske at blive total afhængig af det milde klima! J
Om aftenen kl.21.30 (gad vide hvornår spanske børn går i seng?!) var der underholdning ved en "ildslugende" mand. Farmand og alle børn drog afsted, mens mutter hvilede ørene J.
Det havde vist været ret underholdende - i hvert fald kom der tre børn hjem (kl.22.45!), der talte i munden på hinanden for at berette om showet!