...tilbage

Onsdag den 29. oktober 2003 :

Farmand startede med at fordybe sig i "computerproblemerne". Furerne i hans pande blev dybere og dybere! Der blev snakket lidt i mobiltelefon med en "knalddygtig" computer ekspert - Ole. Men lige lidt hjalp det. Det så ikke ud til, at vi kunne løse problemet. Vi drøftede frem og tilbage. Et stod klart, vi kunne ikke undvære vores mail - vores "liv-line" til omverdenen! Tja, så var der jo næsten kun en mulighed tilbage - at sende farmand og computeren med fly til Danmark. Så vi måtte en tur til byen og høre priser på flybillet. Men først skulle skolegangen klares.
Sidst på eftermiddagen kørte en noget "slukøret" familie mod byen - Heidi mente slet ikke, at hun kunne undvære sin far 4-5 dage! (- mutters største bekymring var: "Hvem skal nu tømme vores "toiletspand?" J) Mutter og Heidi blev sat af ved møntvasken. Imens resten af familien handlede ind. Derefter var det tid til at gå fra rejsebureau til rejsebureau for at få priser på flybillet. Hmmm, det var ikke helt billigt at rejse til Danmark. Farmand valgt dog (heldigvis) lige, at ville "sove på det" natten over. Nå, nu var det blevet tid til at komme hjem og få noget aftensmad. Men ak og ve……på vej rundt på campingpladsen stak en gren ud, som vi ikke havde set. Det kostede os lige en ny fjernsynsantenne - øv! Og Rikke lignede én, der var ved at få skoldkopper (men det kunne det ikke være, for det havde hun haft!). Hun har nogle sår på albue og knæ (efter fald), som hendes negle ikke kan holde sig fra. Så jeg tror faktisk, at det er "børnesår" hun har fået!! Fucidin cremen blev fundet frem fra gemmerne sammen med "sårplejeartiklerne". Tja, hvis vi skal til at have uheld hver dag, så kan det da godt være, at vi vender hjem lidt før!
Efter aftensmaden, begravede fatter sig bagerst i camperen samme med mobiltelefonen og computeren. Han ville lige prøve Ole endnu engang. Ole ville undersøge forskellige ting og så skulle vi tales ved igen kl. 21.00. Uh-ha hvor gik tiden langsomt. Endelig - og via Oles store "computerindsigt" og farmands rimelige evner inden for IT-verdenen, fik de efter 1½ times mobiltelefoni (godt vi først ser telefonregningen, når vi kommer hjem L) løst problemet! Py-ha den lille familie åndede lettet op.
En STOR TAK til Ole for din uovertrufne hjælp

Selvportræt af Mikkel og Rikke